23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Lokal forankring gør forskellen

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Det er nærliggende, at håndværksfirmaer og entreprenører - især i det syddanske område - også gør sig gældende på det tyske marked, hvor aktivitetsniveauet er meget højt. Ikke mindst fordi det aktivitetsopsving, som resten af Danmark nyder godt af, er mindre udtalt i det sønderjyske.

Selvom der er gennem tiden har været flere danske succeshistorier på det tyske marked, er der rigtig mange virksomheder, som har fået nogle gevaldige øretæver. Nogle så voldsomme, at det har kostet virksomheden livet.

Når det ender galt for danske virksomheder i Tyskland, er det sådan set ikke kvaliteten af det arbejde, de danske virksomheder leverer, der er problemet.

Det er alt det rundt om selve udførelsen af opgaven, der er så meget anderledes og kræver indsigt, tid og penge. Mange danske virksomheder har troet, at de blot kunne tage til Tyskland og bruge deres spidskompetencer og byde på en entreprise. Men udbuds- og kontraktforhold er helt anderledes, og det er kulturen og den måde man arbejder sammen på også.

Skal man have succes på et marked, opnår man det mest effektivt ved at etablere en afdeling, et datterselskab eller indgå tæt samarbejde med et lokalt firma. Sådan er det også, når udenlandske entreprenører kommer til Danmark. Ja, det er ofte også sådan på tværs af landsdelene i Danmark.

Lokal forankring gør forskellen!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234