23948sdkhjf

Atlas viser vejen til energirenoveringer

Nyt interaktivt kort over landets parcelhuse skal være en del af byfornyelsesindsatsen i landets kommuner
Det mentale og økonomiske overskud til at energirenovere er større i byerne end på landet, men behovet for at energirenovere er omtrent lige stort begge steder.

Det fremgår af en kortlægning af parcelhusenes energitilstand og deres ejeres socioøkonomiske forhold, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har foretaget.

Halvdelen af den danske befolkning bor i parcelhus, og parcelhusejerne udgør en vigtig målgruppe, når kommunerne skal fremme energirenovering.

Det er baggrunden for SBi’s kortlægning, der bliver formidlet visuelt i et interaktivt atlas, som blandt andet kommunerne kan bruge, når de skal fremme energirenovering.

Led i byfornyelsesindsats

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har finansieret arbejdet med kortlægningen og udviklingen af det interaktive parcelhusatlas.

Ministeriet ønsker at atlasset kan anvendes som led i en byfornyelsesindsats af kommunerne, Med parcelhusatlasset kan kommunerne desuden udvikle strategier for at få parcelhusejere til at energirenovere og udpege områder til særlige byfornyelsesindsatser til energirenovering.

"Kommunerne oplever, at boligejere er en diffus størrelse. Vi har derfor inddelt parcelhusene i fire kategorier efter energirenoveringspotentiale, så det bliver muligt for kommunerne at målrette indsatsen", forklarer seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi i en pressemeddelelse.

Ældre boligejere er mest ivrige

Ifølge SBi er det ofte parcelhusejere over 60 år, som er mest ivrige efter at renovere, mens børnefamilierne har færre ressourcer til ombygninger.

"Derimod er det ikke nødvendigvis ejere med de mest nedslidte huse og det største energiforbrug, der er mest renoveringsivrige eller lettest at få i tale for kommunen. Det er derfor en udfordring at forstå de forskellige parcelhus-segmenters motiver for energirenovering og skabe incitamenter for dem", konstaterer professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi.

brahe

Parcelhus-atlas
Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har inddelt parcelhusene i fire kategorier efter, hvor egnede de er til energirenovering. Kategoriseringen tager udgangspunkt i husenes alder og ejernes socioøkonomiske forhold.
Huse fra før 1980 betragtes som renoveringsegnede. Ejerne anses for at have mentalt og økonomisk overskud til at energirenovere, hvis yngste beboer er under 80 år, husstanden består af et voksent par, og husstandens indkomst ligger over gennemsnittet i kommunen. Ejernes overskud betragtes derimod som begrænset, hvis yngste beboer er over 80 år, eller hvis husstandens indkomst ligger i den laveste kvartil i kommunen.
52 procent af parcelhusene betragtes som særligt renoveringsegnede eller renoveringsegnede. Det er ældre parcelhuse, og ejerne har overskud.
26 procent af parcelhusene betragtes som renoveringsegnede, men der er udfordringer. Det er ældre parcelhuse, og ejerne har begrænset overskud.
17 procent af parcelhusene er nyere og betragtes ikke som renoveringsegnede.

Parcelhusatlasset kan findes på http://arcg.is/1SI50HQ

Kilde: SBi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11