23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Kystanalyse er godt politisk håndværk

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Der har stort set altid været debat om Kystbeskyttelsesloven. Især når huse er styrtet i havet eller er blevet oversvømmet efter storm og voldsom regn.

I de senere år, hvor monster-regn er blevet et begreb, som samfundet skal forholde sig til i kølvandet på klimaforandringerne, er Kystbeskyttelsesloven mere aktuel end nogensinde.

Derfor har regeringen fået udarbejdet en såkaldt kystanalyse, som helt nøjagtigt viser, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst langs Danmarks ikke mindre end 7.300 km lange kystlinje.

Det er første gang, der er skabt et overordnet overblik på området, og det skal blandt andet bruges til at ændre Kystbeskyttelses- loven.

Målet er, at det fremover ikke skal tage årevis at få skred i den kommunale sagsbehandling, når det gælder kystbeskyttelse. For at gøre det endnu mere effektivt har Kystdirektoratet udarbejdet standardmodeller for, hvordan udgifterne kan fordeles mellem de grundejere, der får beskyttet deres kyst.

Klimaforandringerne skaber således ikke kun behov for at beskytte kyster, dimensionere kloakker og aflede regnvand. Klimaforandringerne stiller også store krav til regulering af regler og lovgivning.

Kystanalysen er et godt bevis på, at politikerne tager opgaven alvorligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093