23948sdkhjf

To kandidater vil bygge prestigefyldt højhus i ny Aarhus-bydel

Aarhus Kommune modtog to tilbud på opførelsen af en 110 meter høj bygning, der er sidste etape af Lighthouse-projektet, en ny bydel på havnen i Aarhus
To kandidater havde afleveret et tilbud, da fristen for at byde på opførelsen af et 110 meter højt tårn i Aarhus’ nye bydel, havnekvarteret Aarhus Ø, udløb onsdag middag. Tårnet er en del af byggeprojektet Lighthouse på havnefronten i Danmarks næststørste by. Tilbuddene kommer fra henholdsvis det nordjyske entreprenørfirma A. Enggaard og makkerparret Claus Hommelhoff og Rune Kilden, der allerede har bygget en del af Lighthouse-projektet. Det skriver Århus Stiftstidende.

"To bud er meget fint. Og det passer meget godt til, at jeg gennem processen har fornemmet, at der ville være to-tre interesserede", udtaler Bente Lykke Sørensen, chef for afdelingen for bolig- og projektudvikling i Aarhus Kommune, til den østjyske avis. Hun forventer, at byrådet vil træffe en afgørelse omkring årsskiftet.

Tidligere opgivet

Historien om det prestigefyldte højhus går næsten ti år tilbage. Opførelsen af bolig- og erhvervsområdet Lighthouse i Aarhus Ø, som højhuset er en del af, blev første gang godkendt af Aarhus Byråd tilbage i 2007, der gav byggeretten til ejendomsentreprenøren Keops Development. Dengang blev tårnet designet til 142 meter og en titel som Danmarks højeste bygning.

Keops Development gik senere konkurs og videresolgte byggeretten til Claus Hommelhoff og Rune Kilden gennem ejendomsselskabet Havneinvest A/S, som i dag går under navnet Domis Udvikling. Claus Hommelhoff og Rune Kilden færdiggjorde første del af Lighthouse-projektet, der inkluderer private og almene boliger og forskellige erhvervslokaler. De havde også byggeretten til tårnet, men opgav projektet i 2013, da projektet blev for dyrt. Samtidig opstod der tvivl om jordforholdene på grunden kunne bære en bygning på 142 meter.

Efter at have foretaget analyser af jordbunden satte Aarhus Kommune byggeriet i udbud igen. Det skete i juni i år og denne gang med krav om, at tårnet minimum skal være 110 meter og indeholde 35.000 kvm boliger. Byggeretten har en mindstepris på 192,5 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125