23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Bygherrerne har fat i den lange ende

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Det høje aktivitetsniveau i byggeriet begynder at skabe kapacitetsproblemer. Derfor opfordrer Bygherreforeningen nu de private og offentlige bygherrer til at være opmærksomme på flaskehalsproblemer.

Det er oplagt, at kapacitetsproblemerne hos entreprenørerne kan ende med, at bygherren kommer til at betale mere for varen, hvis han skal have gennemført sit projekt her og nu. Måske er der penge at spare, hvis bygherren kan entrere med entreprenørerne allerede nu og vente med at sætte byggeriet i gang til senere. Det giver rigtig god mening og er med til at skabe en mere langsigtet planlægningshorisont for entreprenørerne, som dermed kan få en mere hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne.

Bygherreforeningen opfordrer samtidig entreprenørerne til at øge kapaciteten og inviterer også udenlandske aktører ind på det danske marked ved at opfordre bygherrerne til også at have en international tilgang til deres udbud.

Nu skal man naturligvis ikke være bange for konkurrence. Men der er grund til at advare bygherrerne om, at det godt kan give nogle voldsomme komplikationer at arbejde med udenlandske entreprenører. Derfor må opfordringen til bygherrerne være, at de skal forsøge at tilrettelægge deres udbud i forhold til kapaciteten - og den kapacitetsforøgelse der er nødvendig, den sørger de danske entreprenører for at skabe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187