23948sdkhjf

Det mindre beredskab skal også være klar

Hos Helms TMT mærker man også, at grejet skal være klar til efterår og vinter
Hos firmaet Helms TMT i Lind syd for Herning har man helt styr på årstiderne. Det gælder også det kommende efterår. Selvom der er behagelige temperaturer lige nu, så vender det hurtigt, når vi lige kommer lidt længere hen.

Derfor skal de entreprenører, anlægsgartner og vognmænd, der kører vintertjeneste, være klar med grejet.

Flere grupper

"Vi har ligesom tre hovedgrupper af kunder, når det kommer til vinterbekæmpelse, og de griber det lidt forskelligt an", fortæller Jakob Helms til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

"Den første er de, der har kontrakter på vinterbekæmpelse. De skal være klar den 1. oktober til at rykke ud, når vinteren sætter ind. Den anden gruppe er dem, der kommer, når grejet er sat i sving. De venter bare lidt længere med at komme, og det gælder egentligt både nye maskiner, hvis der mangler kapacitet, og på reparationer og andet, og endelig er der den sidste gruppe, entreprenørerne, som lige nu har travlt med alt muligt andet, fordi det er rigtigt godt vejr, som de gerne vil udnytte. Der er det nok ikke lige vintertjeneste, de tænker mest på, hvilket jo er helt naturligt", siger Jakob Helms.

Flere muligheder

Firmaet oplever at redskabsbærerne i højere grad - i dette tilfælde Schäffer, i stigende grad bruges til også at være små traktorer.

"Vi ser flere af de mindre modeller med førerhus, som bruges til mange forskellige ting året rundt, men nu også i stigende grad på veje og fortove om vinteren. Og ellers er det jo TVM kompakttraktorerne, vi leverer til vinterarbejdet", siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096