23948sdkhjf

Byggeriet må vente på aftale med USA

Frihandelsaftalen TTIP bliver næppe forhandlet på plads inden november. Dermed må byggeriet vente med bedre vilkår for at byde på amerikanske udbud
Hele tre europæiske topministre - en tysk, en fransk og en østrigsk - har nu mistet troen på en handelsaftale mellem EU og USA, den såkaldte TTIP.

Ministrene kan ikke se nogle fremskridt i forhandlingerne og tror heller ikke længere på et kompromis mellem de to verdensdele inden præsidentvalget i november.

Til den tyske tv-station ZDF udtalte den tyske erhvervsminister og partiformand Sigmar Gabriel fra det tyske socialdemokrati, SPD, at forhandlingerne er "de facto kollapset, selv om ingen vil indrømme det".

I USA fastholder chefforhandler Michael Froman omvendt, at TTIP-processen kører på skinner. Også den tyske kansler Angela Merkel bakker fortsat op om forhandlingerne, der fortsætter i denne måned.

Stadig dansk interesse

Dermed må byggeriet vente på bedre vilkår for handel med USA, forklarer Henriette Thuen, afdelingschef i brancheorganisationen Dansk Byggeri.

"Nye regler omkring udbud skulle give danske og europæiske entreprenører mulighed for at byde ind på amerikanske opgaver på lige vilkår og dermed få et endnu større marked. Virksomhederne må også vente med at få fjernet toldbarrierer, som i dag gør handel simplere og mere fordelagtigt at afsætte varer på det amerikanske marked", siger hun.

Tema i valgkampe

I både Frankrig og Tyskland kan TTIP blive et tema i de kommende valgkampe næste år. Reelt kan processen omkring TTIP udsættes i flere år.

"Det kan ikke længere lade sig gøre, at vi får underskrevet en aftale før november. Men uanset om det bliver nu eller senere, er vi interesserede i frihandel og gode og fornuftige vilkår for virksomhederne", siger Henriette Thuen.

Fakta om TTIP
TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, en handelsaftale, der har været forhandlet mellem EU og USA siden 2013.
Aftalen skal fjerne toldbarrierer og harmonisere reguleringer og bestemmelser på en lang række områder.
TTIP kritiseres blandt andet for at favorisere internationale virksomheders interesser på bekostning af arbejdstagerrettigheder, miljøbestemmelser og nationalstatslig suverænitet.
Blandt stridspunkterne er kemiske produkter, hvor USA tillader flere typer kemikalier end EU.
USA’s præsident, Barack Obama, har presset på, for at få aftalen forhandlet færdig inden 2017, og på amerikansk initiativ har forhandlingerne foregået bag lukkede døre. I sidste ende skal en en fælles aftale ratificeres af EU’s stats- og regeringschefer og af Europa-Parlamentet.
Kilde: EU-Kommissionen og Information
Læs mere om: TTIP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109