23948sdkhjf

Smukke rammer om Maskiner under Broen

Det blev en fantastisk opstart på Maskiner under Broen. Rammerne kan ikke være mere perfekte og vejret spillede med
Det blev en smuk start på det nye initiativ, Maskiner under Broen. Vejret viste sig fra sin smukkeste ”indian summer”-side, og udstillerne var på plads på det grønne areal under den nye Lillebæltsbro. En enkelt udstiller ,nemlig Kristian Helms fra Helms TMT, viste sig fra sin maritime side og havde ankret båden op i Lillebælt, næsten lige ud for egen stand.

”Så hygger vi lidt med kunderne på båden med en lille aftentur på Lillebælt”, siger han.

Det er for tidligt at sige, om målsætningen på 4000-5000 besøgende kan nås, men ved middagstid i går gik et ubekræftet rygte om, at op mod 1.000 gæster var gået gennem registreringen.

Alt til det grønne

Det er grønne maskiner, det drejer sig om, og der var faktisk en række nyheder, som de forskellige udstillere viste frem. Det foregik på en særdeles veltilrettelagt udstillingsplan med god plads til at komme op mellem standene og fremfor alt et stabilt og tørt græsunderlag at gå på.

”Det bliver spændende at se, om de når op på et tilstrækkeligt besøgstal,” sagde en gæst, der passerede.

Gammel kending med

En af de gamle kendinge, Ib Hansen fra Rimas, havde i sidste øjeblik tilmeldt sig.

”Egentlig skulle jeg på ferie, og jeg havde ikke rigtigt fået kigget på det, men så kom jeg med i sidste øjeblik, og det er jeg da glad for, nu med dette vejr,” siger han.

Messen er lagt midt i den travle sensommer, hvor der også er andre arrangementer at tage til, men udstillingen er meget fokuseret inden for netop maskiner til den grønne sektor, og det giver den grønne branche en mulighed for at se de seneste nye landvindinger inden for området.

Godt og vel tres udstillere har forsamlet sig under broen, og muligheden for at se maskiner i det grønne foreligger også i dag, for udstillingen lukker først i aften.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188