23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Politiet skal stoppe stenkasterne

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Selvom det umiddelbart lyder økonomisk urealistisk og som lidt af en overreaktion at hegne alle motorvejsbroer – og andre broer – ind for at beskytte bilisterne mod galninge, som kaster med sten og betonklodser, bør man ikke pr. automatik lukke diskussionen ned.

Den falder nemlig helt i tråd med den også delvist nedlukkede debat om generel terrorsikring, hvor terror ikke kun er noget, der udøves for at fremme bestemte religiøse eller politiske mål, men mere bredt defineres som en hensynsløs og chikanerende voldshandling.

Skal man forholde sig pragmatisk til sagen, om hvorvidt broerne skal sikres med for eksempel hegn, så kan man mene, at samfundet må acceptere et par dødsfald i ny og næ på den bekostning. Lidt ligesom det er med spøgelsesbilister eller selvmordsbilister, som det også er svært at sikre sig imod.

Sådan er det også med den form for terror- isme, som tager udgangspunkt i religiøse og politiske voldshandlinger. Hvor frygtelige, modbydelige og meningsløse de end er, så kræver de i det store billede forholdsvis få ofre.

Når samfundet skal sikre sig mod terror – hvad enten det foregår med stenkast fra en motorvejsbro eller med en AK-47 i en tætpakket restaurant – er der altid tale om en prioritering. Og en meget svær en af slagsen. I første omgang gælder det derfor om at ånde terroristerne så meget i nakken, at de ikke lykkes med deres forehavende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268