23948sdkhjf

Ny udstillerrekord på kirkegårdsmesse

62 udstillere hanker op i maskiner, udstyr og produkter for at vise dem frem på kirkegårdsmessen på Mors. Det er ny rekord for messen
På mandag er det atter tid for landets kirkegravere, menighedsrødder og andre med interesse for kirkegårde, til at drage mod Mors i Limfjorden for at være med, når det går løs på kirkegårdsmessen, der finder sted på denne årstid hvert andet år i lige år.

62 udstillere er klar til at vise frem hvad de kan, og det er en ret alsidig klare af udstillere, der faktisk kommer. Det gælder alt fra anlægsgartnere til maskinleverandører, planteskoler og meget andet. Ting som man forbinder med den grønne sektor, og som man i et vist omfang genremæssigt vil kunne finde på Have & Landskab, i de år, hvor den finder sted.

”Her er det blot meget mere koncentreret, og der er tid til at få en sludder fordi messen trods alt er overskuelig. Alligevel har vi denne gang fire udstillere mere med end sidste gang forrige år, og det er vi ret glade for her, siger en af initiativtagerne til udstillingen, Kaj Emil Pedersen. Messen foregår ved Lødderup Kirke cirka fem kilometer vest for Nykøbing Mors.

Venter 700-900 gæster

Han forventer 700-900 gæster på dagen:

”Vi holder ikke konkret tal på, hvor mange der kommer, men sikkert og vist er det, at der er kommet flere til for hver gang vi har holdt udstillingen”, siger han og fortæller, at man startede med messen i 2005, og har holdt den hvert andet år siden.

”Det er gået støt og roligt fremad, og stort set hver gang er der kommet flere og flere udstillere til, og er der nogen steder, man kan kalde for en fagmesse, så er det vist her. Målgruppen er ret snævert rettet mod de, der passer kirkegårdene, og her kan de få en ret stor del af graverne i tale, for de kommer her og kigger”, tilføjer han.

Et bevidst valg

Man har bevidst valgt at messen i de lige år, for så generer man ikke Have & Landskab, hvilket nok ville være skidt for begge.

”Men vi kan da konstatere at der er et behov for at komme på en udstilling. Der sker jo også meget udviklingsmæssigt, som graverne gerne vil holde sig orienteret om”, siger han.

Der mangler ellers ikke aktiviteter for den grønne sektor i denne sensommer. Lige nu er der ”Maskiner under Broen” i middelfart, og der har netop været Langesømessen på Fyn.

Nu kommer så Kirkegårdsmessen og senere er der Agromek i Herning.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125