23948sdkhjf

Planlægning er vigtigt på kirkegården

På kirkegårdene i Ejstrupholm og Gludsted i Midtjylland er planlægningen i højsædet, for ellers kan graverne ikke nå arbejdet
Den side af kirkegården, de fleste kender, er snorlige rækker af små hække, gravsten og besøgende, der går stille rundt eller står ved en grav hos en, der er gået bort. Den anden side, den hvor kirkegården drives, kender de færreste udover nichen af gravere og leverandører til kirkegårdene.

På de to midtjyske kirkegårde Ejstrupholm og Gludsted er det graver Linda Larsen, der snart har haft stillingen i et par år, som sammen med to gravermedhjælpere klarer driften af de to kirkegårde, hvor Ejstrupholms er den største og nabobyen Gludsteds en del mindre. Gludsted Kirke er en såkaldt hedekirke og derfor ikke så gammel som Ejstrupholm. Det giver et forskelligt udtryk i forhold til den ældre Ejstrupholm Kirkegård.

Fordeler tiden

”Vi bruger vel i snit cirka en fjerdedel af tiden i Gludsted og er således her i Ejstrupholm i hovedparten af tiden. Men sådan fordeles det ikke, for når der er pres på, så rykker vi jo derhen, hvor det nødvendigt”, forklarer Linda Larsen.

Det betyder, at det er en fællesindsats, når der skal lægges gran på gravene til jul, eller når der skal klippes hække.

I Ejstrupholm råder graverne over et lille hus med kontorer, medarbejderfaciliteter og tilhørende stor garage, hvor maskiner og redskaber er placeret.

Her sidder vi og taler lidt om driften af kirkegården.

”Det vigtige er planlægning. For ud over de daglige ting på kirkegårdene servicerer vi jo kirkerne. Det vil sige, når der er begravelse, så skal der sørges for at kirken er klar med de ting, der nu hører til der. Det gælder blandt andet pynt og lys i kirken,” fortæller Linda Larsen.

Nok at se til

De tre medarbejdere på de to kirkegårde har tilsammen 400 gravsteder, hvoraf de cirka 80 er i Gludsted, og det hele skal holdes pænt og rent.

Til det kræves der redskaber og maskiner, som også skal vedligeholdes.

”Vi har en grænse på indkøb på op til 5.000 kroner, men ellers er det jo menighedsrådet, der tager stilling til større ting, som for eksempel når vi skal købe en ny maskine ind. Vi har for ikke længe siden fået en ny Schäffer-redskabsbærer, som vi stort set har i gang hver dag. Det er en større investering, som på et tidspunkt er blevet budgetlagt og hvert år sat nogle midler af til. Det gør man så løbende, således at der om nogle år er budgetmæssig plads til en fornyelse,” fortæller Linda Larsen.

Når det brænder på arbejdsmæssigt, er der ud over Linda Larsen to gravermedhjælpere samt en ekstra hjælper, der har 400 timer årligt.

Personalet på en kirkegård skal ikke blot være dygtige håndværkere. De skal også kunne holde tonen sober og kunne tale med folk, der er i sorg.

”At kunne kommunikere er en del af at være graver eller gravermedhjælper. Man skal både være imødekommende og ikke for anmassende”, siger Peder Jørgensen, der har været ansat på kirkegårdene i en årrække.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109