23948sdkhjf

Aalborg Portland i milliardopkøb

Cement- og betonkoncernen tager et markant væksthop med et af sine hidtil største opkøb.
Aalborg Portland Holding A/S køber den belgiske cementkoncern Compagnie des Ciments Belges S.A. for 312 millioner svarende til 2,3 milliarder kroner.

Købet øger Portland-koncernens aktiviteter med godt 20 procent og løfter omsætningen til mere end otte milliarder kroner.

- Vi har i dag cementfabrikker i Aalborg, Tyrkiet, Egypten, USA, Kina og Malaysia og kan med CCB udvide vores position i Europa, siger bestyrelsesformand i Aalborg Portland Holding Søren Vinther.

Medarbejderstaben hos CCB tæller knap 450 ansatte, og Aalborg Portland Holding vokser dermed til en samlet medarbejderstab på over 3.000.

Opkøbet understøtter Aalborg Portlands ambitiøse vækststrategi, og koncernen ser et stort vækstpotentiale i Benelux-landene, Frankrig og Mellemeuropa i det hele taget. Samtidig sætter Aalborg Portland sig på en større del af værdikæden, idet CCB råder over en stor produktion af tilslagsmaterialer.

Sælgeren er franske Ciments Français, der er ejet af italienske Italcementi og tyske HeidelbergCement.

Aalborg Portland Holding omsatte i 2015 for 6,5 milliarder kroner og har 2.600 medarbejdere, heraf godt 700 i Danmark. Koncernen har siden 2004 været ejet af Cementir Gruppen med hovedsæde i Rom.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11