23948sdkhjf

En flytning kan også styrke firmakulturen

Effektivisering af arbejdsrutiner, nye teams og firmakultur er også i spil, når virksomheden rykker ind i nye lokaler
Mange virksomheder træffer i forbindelse med en flytning af medarbejdere og eller produktion til et nyt domicil bevidste valg om, hvordan de nye lokaler kan bruges til for eksempel også at skabe mere effektive arbejdsrutiner og sammensætning af teams, både af hensyn til produktivitet og af hensyn til medarbejderne.

”En flytning handler jo også om at ændre eller fastholde en given firmakultur. Hvis flytningen for eksempel skyldes, at to eller flere virksomheder fusionerer og skal flytte sammen i nye og større lokaler, så gælder det om, at alle flytter ind på samme tid, så man fra dag ét kan skabe det fællesskab og den firmakultur, man ønsker. På den måde er en flytning også kulturbærende”, forklarer adm. direktør Lars Nelmark fra Moveforce, der har specialiseret sig i at koordinere og udføre alle aspekter ved virksomhedsflytninger.

”Derfor rådgiver vi også gerne virksomhederne om disse aspekter ved en flytning. Vi kan træde til i enhver fase af et flytteprojekt, men vi anbefaler, at man ser en flytning som en samlet proces. Det skaber overblik og det gør det muligt at optimere hele processen”, forklarer Lars Nelmark

”Selv om en flytning i overvejende grad handler om at flytte ting fra ét sted til et andet, så er det overblikket over detaljen, der sikrer et godt resultat. Når man tidligt i flytteovervejelserne også gør sig overvejelser om eksempelvis firmakulturen, eller om hvordan adgangskontrollen til det nye domicil skal fungere, eller om der skal indkøbes nye møbler til alle, så kan alle disse tanker, krav og ønsker indgå i den overordnede planlægning. Det er med til at skabe overblik og det gør flytteprocessen effektiv”, siger Lars Nelmark.

Læs også: " Effektiv flytning gavner bundlinjen ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11