23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Samarbejde øger innovationskraften

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Når man løfter i flok og sætter flere kompetencer i spil, forbedrer man ofte sin konkurrenceevne og får samtidig mere energi og flere ressourcer til at udvikle nye arbejdsmetoder og produkter.

I byggeriet er virksomhederne vant til at arbejde tæt sammen på byggepladserne. Men det sker ofte i en stærkt konkurrencepræget form, hvor rammevilkårene er sat på forhånd og ofte reguleret af kontrakter, udbudsregler og lignende med fokus på tid og pris. Ofte vælge man ikke selv sine samarbejdspart- nere, og ofte gælder det udelukkende om at fokusere på sin egen opgave. I hvert fald hvis man skal gøre sig forhåbninger om at tjene penge på opgaven.

Der er imidlertid en svag tendens til, at nogle virksomheder nu også ser en ide i at arbejde sammen om produkt- og metode- udvikling. Det gælder for eksempel Gaia Solar og Komproment, som i fællesskab har udviklet energiproducerende tag- og facadeløsninger.

De to virksomheders samarbejde er et godt eksempel på, hvordan forskellige kompetencer kan smelte sammen og føre til udvikling af nye, innovative produkter.

Der er desværre alt for langt mellem den form for samarbejde i byggeriet. Og som nævnt er det især det stærke fokus på prisen og konkurrencen om kunderne og opgaverne, som gør det svært at skabe plads, tid og penge til innovative samarbejder.

Men enhver virksomhed i byggeriet bør have øjnene åbne for nye samarbejdspartnere og slå til, når lejligheden byder sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109