23948sdkhjf

Store byer mangler billige boliger

Især i Købehavn og Aarhus bliver der kamp om studenterboligerne
Årets rekordoptag på de videregående uddannelser betyder, at især København og Aarhus mangler billige boliger til de mange nye studerende.

Alene i København mangler der omkring 9.500 boliger til unge studerende, og i Aarhus mangler der 4.500 boliger. Samlet set mangler der i alle landets studiebyer tilsammen cirka 24.000 boliger, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri.

”Der er blevet optaget næsten 50 procent flere unge på en videregående uddannelse end for bare 10 år siden, så de unge har i den grad taget opfordringen om at tage en uddannelse til sig. Men politikerne har i mellemtiden glemt at bygge små billige boliger til dem”, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.

Hun opfordrer derfor kommunalpolitikerne til at tage redskaberne i den nye planlov i brug, der giver mulighed for at inddrage såkaldte perspektivområder til at opføre midlertidige studieboliger.

Flere byggekoordinatorer

Et af de steder, hvor der er optaget flere studerende er KEA – Københavns Erhvervsakademi, der har øget optaget med 7,6 procent i forhold til sidste år.

Det er især op uddannelser som byggekoordinator, produktionsteknolog og energiteknolog, hvor optaget er øget med henholdsvis 50 procent, 72 procent og 43 procent. Det vidner om, at de unge gerne vil gøre karriere i erhvervslivet, mener Jørgen Ravnsbæk, chef for KEA Erhverv og Kompetence.

”Det viser en stor interesse for at tage en uddannelse, der er målrettet erhvervslivet. Og det betyder, at vi kan vælge de absolut stærkeste ansøgere, hvilket giver et endnu højere fagligt niveau. Samtidig flytter flere og flere virksomheder deres produktion hjem til Danmark igen, og det kræver mange flere folk med de rette kompetencer. Dem uddanner vi”, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.001