Anlægsarbejde afdækker bronzealdergrav
Arbejdet med at gøre Sønderborg klar til Spejdernes Lejr næste år har afdækket spor efter bronzealdergrav og jernalderhuse, der nu undersøges
”Man har gerne villet bo her. Her var vandet tæt på, og man kunne se langt omkring. Jernalderhusene har formentlig været en del af en stor boplads", fortæller arkæolog og museumsinspektør Pernille Kruse i en pressemeddelelse.
Begge fundsteder undersøges og registreres i disse dage af Museum Sønderjylland, og derefter vil de blive dækket til igen og være usynlige.
Når museet hidtil ikke har registreret så meget på Kær Vestermark, skyldes det, at det har været militært øvelsesterræn fra 196,3 og indtil kommunen overtog det i 2014. Dermed har der ikke været byggeplaner, som har givet museet anledning til undersøgelser.
Heldigt fund
Men nu er kommunen gået i gang med anlæg til Spejdernes Lejr næste år og Kær Vestermark som grønt fritidsområde, og fundene er gjort på den sydlige del, tæt på rensningsanlægget, hvor der skal være sceneområde,og derfor anlægges en kørefast vej. Undersøgelserne giver en udgift på små 300.000 kroner, som dog rummes inden for anlægsbudgettet.
”Vi undersøger kun i små nedslag, så det er helt utroligt heldigt, at vi har fundet sporene af hele jernalderhuse præcis i en udgravning til en vej på fem-seks meters bredde. Normalt finder vi kun ét sæt stolper af et hus”, siger Pernille Kruse, der også beskriver sporene som velbevarede i den fede muldjord.
Gravhøj er jævnet med jorden
Arkæologen anslår, at det er en ældre og en nyere version af samme hus fra ældre romersk jernalder - måske yngre. Det er altså i århundrederne efter Kristi fødsel. I den nyere version er stolperne tykkere som følge af at husene blev større med tiden.
Tæt ved husene er der fundet spor efter en bronzealdergrav - altså en gravhøj. Gravhøje er normalt fredede, men denne har ikke været registreret, og højen er formentlig blevet jævnet ud af fortidens landbrugere.
Det er arkæolog Katrine Riis, som undersøger gravpladsen. Efter mulden er skubbet væk, er en rund samling af store sten blevet synlig. Samlingen har været centrum i højen og har været leje for en eller flere kister. Uden om har bronzealderfolket bygget højen op af græstørv.
Græstørvene har omdannet sig til en slags jernkappe omkring selve graven inde i højen, hvor vand, men ikke ilt har kunnet trænge ind. Det kendes fra høje fra samme tidsalder, hvor Egtved-pigen (1370 f.kr.) og Skrydstrup-pigen (1300 f. kr.) er fundet. Deres skeletter var væk, men klædedragt, tænder og hår var bevaret.
I og med at højen på Kær Vestermark er blevet jævnet ud for længe siden, er der umiddelbart kun stenene tilbage.
brahe
