Et stort offentligt udbud er ude på København Kommunes vintertjeneste.
I alt er der tale om 163 delaftaler, som løber i perioden 29. september 2016 til og med 20. april 2020 med mulighed for to gange et års forlængelse.
Interesserede kan afgive tilbud på én, flere eller alle delaftaler,
.
Her fremgår det desuden, at tilbudsfristen er den 12. august 2016 kl. 12.
Den samlede kontraktværdi for de 163 delaftaler er på cirka 15-17 mio. kroner om året, oplyser Torbjörn Häggquist, enhedschef for kørsel og vintertjeneste i Københavns Kommune til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Han fortæller, at udbuddet er en nærmest tro kopi af det gamle udbud på vintertjenesten, som er ved at løbe til ende nu. At man fastholder at udbyde i flere delaftaler hænger sammen med, at det giver flere aktører mulighed for at være med.
”Det er vores erfaring, at vi får gode, dygtige og interessante bydende ved at gøre det på den måde”, siger Torbjörn Häggquist.
Ændring i udbuddetDer er imidlertid en ændring i udbuddet, som går på løbetiden. I det gamle udbud lød den på to år med mulighed for to gange et års forlængelse, mens det netop nu lyder på fire år med to gange et års forlængelse. Ændringen har flere årsager, forklarer Torbjörn Häggquist.
”Det er både for at minimere vores eget arbejde. Der ligger nemlig et stort arbejde i de her udbud, men det er også for at give vores entreprenører bedre mulighed for at få forrentning på deres grej”, siger han og fremhæver forventning om, at der vil være mange om buddet.
”Det er et stort udbud, så vi forventer stor interesse”, siger han.
Af udbudsmaterialet fremgår det, at der efter tilbudsfristens udløb indledningsvist vil blive foretaget en vurdering af, hvorvidt tilbuddene opfylder de formelle og materielle krav til indhold og udformning. Dernæst foretages en evaluering af tilbuddene i forhold til tildelingskriteriet, som er det økonomisk mest fordelagtige bud.
På baggrund af evalueringen fastsætter kommunen over for de vindende tilbudsgivere en frist til at fremlægge supplerende oplysninger eller dokumentation. Herefter - og forudsat, at korrekt dokumentation modtages -, underrettes tilbudsgiverne om, hvilke tilbud der afspejler de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Endelig tildelingsbeslutning forventes at ske den 5. september 2016, hvorefter en standstillperiode kommer på tale.
Kontraktindgåelse ventes at finde sted den 19. september, lyder det.