23948sdkhjf

Malervirksomhederne kæmper med Boligjobordningens omlæggelse

Opgaverne i de private husstande er sat næsten i stå, viser ny konjunkturundersøgelse. Det generelle billede hos malerne er dog positivt
Omlægningen af Boligjobordningen fra nytår er noget, som kan mærkes i landets malervirksomheder. Opgaverne hos private husstande er således gået helt i stå.

Boligjobordningen har siden 1. januar 2016 været begrænset til udvendigt arbejde, hvor den tidligere også omfattede det indvendige malerarbejde, der udgør langt størstedelen af malerarbejdet i de private husstande.

Men en ny konjunkturundersøgelse fra branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermester viser, at hvor det i den sidste del af 2015 var godt en fjerdedel af malervirksomhederne, som oplevede fremgang i omsætningen hos de private husstande, er det i de første seks måneder af 2016 kun en procent af de adspurgte virksomheder, som har oplevet en meromsætning på dette område.

”Eneste malurt i bægeret er, at begrænsningen af boligjobordningen til det udvendige malerarbejde har sat den ellers positive udvikling hos private husstande helt i stå. Det er ærgerligt, da ordningen effektivt satte en stopper for efterspørgslen efter sort arbejde”, siger Danske Malermestres direktør, Ole Draborg, i en pressemeddelelse.

Til gengæld kan malerfaget glæde sig over, at der er mere arbejdet i landets kontorlokaler. 22 procent har oplevet flere opgaver på kontorområdet, hvilket var en fremgang, der startede allerede i andet halvår af 2015.

Tror på bedre tider

Generelt oplever malervirksomhederne da også fremgang på alle fronter.

Konjunkturundersøgelsen viser, at beskæftigelsen inden for malerfaget er steget med seks procent det seneste halve år. Samtidig har 58 procent af virksomhederne oplevet stigende omsætning i første halvår af 2016, mens kun 15 procent har haft et mindre salg i forhold til samme periode i 2015.

”Malerfaget har i første halvår 2016 oplevet en markant fremgang i både omsætning og beskæftigelse, og de forventninger, der var i starten af året, er blevet mere end indfriet”, siger Ole Draborg.

Halvdelen af malervirksomhederne tror på mere omsætning i resten af 2016.

Konjunkturundersøgelsen
Den halvårlige konjunkturundersøgelsen fra Danske Malermestre er baseret på besvarelser fra 275 virksomheder med i alt 2.737 beskæftigede svarende til cirka 35 procent af det samlede malerfag i Danmark.
Danske Malermestre gennemfører undersøgelsen hvert år i januar og juli.
Undersøgelsen kan læses her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109