23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Stigende mangel på faglærte hænder

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Ifølge AE-Rådet er der en tendens til, at virksomhederne er blevet bange for at tage lærlinge. Virksomhederne er tilsyneladende bange for at binde sig til en lærling, og det er naturligvis ærgerligt, fordi virksomheder i stort set alle brancher nærmest skriger på faglært arbejdskraft.

I 2025 viser prognoserne, at der vil mangle godt 70.000 faglærte herhjemme, heraf en god del i byggeriet. Samtidig er der udsigt til et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 personer.

Trods den generelle vækst med stigende beskæftigelse er antallet af praktikpladser altså faldet. Sådan har det været siden 2008. Især siden 2013 har manglen på praktikpladser været stor.

Derfor taler AE-Rådet om, at der er sket et strukturelt skift, hvor virksomhederne altså er bange for at binde sig til lærlinge.

Det er en ond spiral. Hvis virksomhederne ikke formår at deltage i uddannelsen af ny, faglært arbejdskraft, så er både de og hele samfundet ringe stillet om nogle år.

Det skal gøres attraktivt for virksomhederne at have lærlinge. Det skal være let, fleksibelt og billigt for virksomhederne.

Selvom skåltalerne handler om, at man skal tage lærlinge af hensyn til de unge og samfundet, så handler det altså også om, at det skal ”kunne betale sig” for virksomhederne at have lærlinge. Den balance skal genoprettes så hurtigt som muligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.315