DEBAT: Amokløb mod gymnasiet – hvordan gik det dog til?

Er der noget at fejre, når 80 procent af en ungdomsårgang vælger gymnasievejen, spørger uddannelseskonsulent i Arbejdsgiverne

I denne tid genlyder gader og stræder af lastbilers vedholdende brøl fra kompressorhorn, når de nyudklækkede studenter kører rundt i selskabelig overrislet tilstand. Verden ligger åben for dem – livet er skønt. Det er tre år siden, de i en nærmest hypnotisk tilstand rejste sig op fra stolene i folkeskolen og gik i gåsegang over på den anden side af vejen for at tilbringe tre år på gymnasiet.

Deres forældre og lærere havde ansporet dem til at træffe det valg. De unge selv traf netop ikke noget valg.

Nu er det hele overstået. Der holdes taler, der skåles og fejringen vil ingen ende tage. Men er det ikke som om, at vi er havnet i noget, der er mere tom form end egentlig mening? Er der så meget at fejre, når hele 80 procent af en ungdomsårgang vælger gymnasievejen. Er det hele ikke gået hen og blevet lidt ordinært?

Grænseløs fascination

Hvordan er vi havnet i en fælles grænseløs fascination af gymnasiet, og hvordan er det lykkedes at glemme ungdomsuddannelserne, der fører til, at man efterfølgende kan kalde sig elektriker, vvs’er, smed, kok eller it-tekniker? – med masser af karrieremuligheder.

Her kan man næsten allerede høre skolevejledere svare: ”erhvervsuddannelserne har vi sørme ikke glemt – de uddannelser henviser vi de ikke-boglige unge til”.

Hvordan er det gået til, at vi bare har accepteret denne rangordning? Altså at gymnasiet er for de unge, der kan det hele, og erhvervsuddannelserne er for de unge, der blot kan, hvad de kan.

Uddannelser med muligheder

Uanset, hvordan det er gået til, er det på høje tid, at vi sætter hælene i og gør op med denne tåbelige, men sejlivede vildfarelse. Vores erhvervsuddannelser rummer en lang række af verdens bedste håndværkeruddannelser – hver og én af dem rummer en skattekiste af muligheder. Muligheden for at blive et talent inden for sit fag og muligheden for at læse videre. Lad os derfor udbrede kendskabet til dem, både i folkeskolen og hjemme ved middagsbordet.

Lad os også huske at fejre vore nyudklækkede svende på behørig vis, når de efter fire års intensiv læretid står klar til at tilbyde deres færdigheder og evner. Husk at tromme venner, bekendte og familie sammen, når der skal holdes tale og skåles for den nyslåede håndværkersvend. Lad alle lasbiler give et ekstra trut i hornet for de nye håndværkere – det fortjener de.