Frihandelsaftale deler vandene
Aftalen om frihandel mellem USA og EU bliver en fordel for danske materialevirksomheder, mener Dansk Byggeri og DI. Det Økologiske Råd er omvendt skeptiske
USA og EU forhandler om en frihandelsaftale, TTIP, der skal gøre det lettere at handle på tværs af Atlanten. (Foto: Colourbox)
Mens LO og Dansk Metal har bakket op om aftalen, har andre dele af fagbevægelsen dannet foreningen ”Faglige mod TTIP”. Og mens DI og Dansk Byggeri er tilhængere af frihandelsaftalen, så er flere grønne organisationer stærkt imod.
International chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen forklarer, at organisationen er positive over for TTIP, fordi den er med til at skabe vækst og kan gøre det lettere, at sælge sine produkter og ydelser til USA.
”Man har lagt op til at fjerne told og andre barrierer, som er med til at fordyre danske produkter på det amerikanske marked. Det vil give en større mulighed for at afsætte sine produkter til USA”, siger hun.
Henriette Thuen mener også, at aftalen vil kunne komme entreprenørvirksomhederne til gode.
”Man lægger også op til at ændre de offentlige indkøbsregler, hvilket vil gøre det lettere at byde ind på offentlige opgaver. Det vil gøre det lettere for de udførende entreprenører, at få opgaver i USA - det har indtil nu været meget svært. Det skaber selvfølgelig en større konkurrence, men også et større marked”, forklarer hun.
Seniorchefkonsulent i DI, Peter Kay Kirkegaard, ser også frihandelsaftalen som en stor fordel for de danske fremstillingsvirksomheder.
USA er i dag Danmarks tredje største eksportmarked, og derfor ærgrer det ham, at det planlagte voldgiftssystem, hvor investorer kan rejse erstatningssager uden om de nationale europæiske domstole og Europa-Domstolen, hvis man mener, at ny lov eller regulering kan fratage investoren en forventet indtjening, har fyldt så meget i debatten.
”Debatten om voldgiftssystemet har været skinger og mytebaseret. Man har i 50 år haft investeringsbeskyttelse, hvor investorer har kunnet gå til en domstol og få afgjort, om man er blevet uretmæssigt behandlet, så man skal have en erstatning. Den mulighed er på 50 år blevet brugt omkring 500 gange, så det er kun en vej virksomhederne går i ganske særlige tilfælde. Det er alene en forsikringsforanstaltning mod at stater laver love, der diskriminerer”, siger Peter Bay Kirkegaard, der med Obamas seneste udmelding om at, han stadig forventer at forhandle en aftale på plads, inden han forlader præsidentembedet, stadig er optimistisk omkring TTIP.
Ikke behov lige nu
Hos Det Økologiske Råd ser konsulent Tobias Johan Sørensen omvendt med stor skepsis på frihandelsaftalen, som han ikke mener, der er behov for.
”Lige nu har vi handel med USA, der fungerer fint. Investeringer har indtil nu ikke været holdt tilbage”, siger han.
Tobias Johan Sørensens bekymring går især på oplægget til reguleringssamarbejde. Her vil man samarbejde om både eksisterende love og regler og om fremtidige love og regler.
”Det gør vi allerede, men nu bliver det bindende. Det betyder, at al ny europæisk lovgivning i god tid skal sendes til amerikanerne, så de kan komme med indvendinger. Det ville være en god idé, hvis man samarbejdede om de højeste standarder, men faren ved det er, at USA vil trække den forkerte vej i forhold til vores miljø- og klimalovgivning. Dermed er der en risiko for, at man stopper nødvendig regulering”, siger han.
Læs også: " Der er lang vej igen mod frihandelsaftale ".
Fakta om TTIP
TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, en handelsaftale, der har været forhandlet mellem EU og USA siden 2013.
Aftalen skal fjerne toldbarrierer og harmonisere reguleringer og bestemmelser på en lang række områder.
TTIP kritiseres blandt andet for at favorisere internationale virksomheders interesser på bekostning af arbejdstagerrettigheder, miljøbestemmelser og nationalstatslig suverænitet.
Blandt stridspunkterne er kemiske produkter, hvor USA tillader flere typer kemikalier end EU.
USA’s præsident, Barack Obama, har presset på, for at få aftalen forhandlet færdig inden 2017, og på amerikansk initiativ har forhandlingerne foregået bag lukkede døre. I sidste ende skal en en fælles aftale ratificeres af EU’s stats- og regeringschefer og af Europa-Parlamentet.
Det er EU-Kommissionens ambition at forhandle TTIP-teksten færdig, mens Barack Obama stadig er præsident, og inden den amerikanske regering lammes af valgkamp. Der er præsidentvalg i november 2016.
Kilde: EU-Kommissionen og Information
TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, en handelsaftale, der har været forhandlet mellem EU og USA siden 2013.
Aftalen skal fjerne toldbarrierer og harmonisere reguleringer og bestemmelser på en lang række områder.
TTIP kritiseres blandt andet for at favorisere internationale virksomheders interesser på bekostning af arbejdstagerrettigheder, miljøbestemmelser og nationalstatslig suverænitet.
Blandt stridspunkterne er kemiske produkter, hvor USA tillader flere typer kemikalier end EU.
USA’s præsident, Barack Obama, har presset på, for at få aftalen forhandlet færdig inden 2017, og på amerikansk initiativ har forhandlingerne foregået bag lukkede døre. I sidste ende skal en en fælles aftale ratificeres af EU’s stats- og regeringschefer og af Europa-Parlamentet.
Det er EU-Kommissionens ambition at forhandle TTIP-teksten færdig, mens Barack Obama stadig er præsident, og inden den amerikanske regering lammes af valgkamp. Der er præsidentvalg i november 2016.
Kilde: EU-Kommissionen og Information
