23948sdkhjf

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Hillerød, Viborg og Arden
REGIONHOVEDSTADEN

HILLERØD

Tracé for spildevandsledninger

Hillerød Byråd har godkendt et forslag til tillæg til Spildevandsplan 2013-2016 og sendt det i otte ugers høring. Tillægget vedrører fastlæggelse af tracé til hovedledningerne til/fra Solrødgård, Hillerød Centralrenseanlæg – syd. Tillægget fastlægger et tracé, hvor hovedspildevandsledningerne og returledninger skal etableres, og fastlægger, hvor den primære pumpestation skal placeres.

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG

Designmanual og skiltning

Viborg Kommune har udarbejdet en designmanual for offentlige skilte i Viborg midtby samt et projektforslag til udformning af tilgængelighedsskiltning.

Tilgængelighedsprojektet udarbejdes i samarbejde med fire fonde og forventes realiseret medio 2016. Projektet skal gøre Viborgs historiske bykerne tilgængelig for alle – uden at gå på kompromis med det bevaringsværdige miljø. Projektet er delt i en række fysiske og en række formidlingsmæssige tiltag.

Skiltemanualen er udformet af Møller & Grønborg i samarbejde med forvaltningen. Der er afsat 400.000 kroner til produktion af skiltene i tilgængelighedsprojektets budget.

Skiltene forventes produceret og sat op i løbet af sommeren.

Designmanualen indstilles nu politisk godkendt, og det samme gør projektforslaget for tilgængelighedsskiltene med henblik på detailprojektering og efterfølgende produktion. Foreløbig har Teknisk Udvalg givet sin godkendelse.

REGION NORDJYLLAND

ARDEN

Kloakering

Mariagerfjord Kommune er i færd med at udbyde et nyt boligområde i den nordvestlige del af Arden By. Kun en del af området er med i kommunens spildevandsplan, og der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 15 til spildevandsplanen, der fastlægger hvorledes kloakforholdene ved området i Arden Vest skal etableres. Forslaget blev godkendt af Mariagerfjord Byråd forleden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109