23948sdkhjf

Züblin jagter de gyldne fem procent

Underskud er vendt til overskud, men indtjeningen skal højere op, fastslår direktør
Uden at øge omsætningen nævneværdigt formåede Züblin A/S i 2015 at forbedre sit driftsresultat med mere end 50 millioner kroner.

Det er kommerciel direktør/CFO Steen Hager Nielsen ganske godt tilfreds med:

"Vi har fået en bedre bonitet på sagerne, men vi vil gerne højere op. De andre større entreprenører ligger omkring fem procent, og det er vores mål at nå derop inden for de næste år", siger han.

Züblin A/S lukkede regnskabsbøgerne med en ordrebeholdning på over 2,2 mia. kroner, og Steen Hager Nielsen forventer på den baggrund en vækst i omsætningen på 15-25 procent i år.

"Vi har ikke vækst som mål. Men vi kommer til at vokse med fokus på indtjeningen", fastslår Steen Hager Nielsen.

Ikke kun milliardprojekter
Züblin har med virkning fra den 1. april 2016 ansat Per Engsø Larsen som ny teknisk direktør for forretningsenheden Byggeri i Danmark under ledelse af Steen Hager Nielsen og teknisk direktør Jens-Henrik Nicolaisen. Det er sket ud fra et ønske om at fokusere på projekter i niveauet 150-500 millioner kroner.

"Vores aktuelle projekter, Axeltorv og Blox, er begge komplicerede milliardbyggerier. Vi vil fortsat byde på en række af de helt store opgaver, men Per Engsø Larsen kommer til at fokusere på at skabe en bredere portefølje af projekter", siger Jens-Henrik Nicolaisen.

Forretningsenheden Fundering & Anlæg har fortsat høj aktivitet inden for såvel fundering som større infrastrukturprojekter. I øjeblikket arbejder Züblin på etableringen af Nordhavnsvej, metroudvidelsen til Nordhavn og København-Ringsted-banen. Lidt mere end halvdelen af den aktuelle ordrebeholdning udgøres af funderings- og infrastrukturprojekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111