DEBAT: Bygninger har en stor rolle i fremtidens energisystem

Hvis Danmarks målsætning om fossilfri energiforsyning i 2050 skal indfries, kræver det handling og samarbejde på tværs af skel mellem fag- og kommunegrænser og offentlige og private aktører

Efter valget placerede vi i regeringen bygningsområdet sammen med transport. Det giver god mening, fordi begge områder kræver specialindsigt i udvikling og styring af store anlægsprojekter. Men samtidig kunne det måske efterlade det indtryk, at jeg som energi-, forsynings- og klimaminister ikke har byggeriet i tankerne, når vi arbejder med vores målsætninger på energiområdet.

Sådan er det ikke. Tværtimod. Byggeriet spiller en meget vigtig rolle. Bygninger tegner sig for op mod 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, så vi skal selvfølgelig tænke bygningerne med som et vigtigt delelement i forhold til vores målsætninger om et fossilfrit Danmark frem mod 2050. Det kræver en nøje gennemtænkt omstilling af hele vores energisystem.

I Danmark har vi længe haft fokus på nybyggeri og har med ambitiøse målsætninger og et godt samarbejde med byggeriets parter opnået betydelige besparelser. Faktisk har Danmark noget af verdens mest energieffektive nybyggeri.

Men det årlige nybyggeri står for under 1 pct. af den samlede bygningsmasse. Det betyder, at vi trods vores førerrolle stadig har en stor udfordring. Ikke mindst fordi nedrivning af ældre byggeri er meget begrænset.

Stort behov for forbrugsreduktion

Det betyder, at langt de fleste af de bygninger, der eksisterer i dag, også vil være i brug i 2050. Vi har altså et tilsvarende stort behov for at reducere energiforbruget i de eksisterende bygninger, hvis 2050-målsætningen skal realiseres.

Det er en opgave, der ikke kan løses fra politisk hold alene, men kræver et fortsat godt samspil med byggebranchens mange parter. I 2014 fik Danmark en energirenoveringsstrategi, som også byggebranchen var med til at præge. Og det glæder mig meget, at branchen fortsætter med at sætte fokus på renoveringspotentialet. Blandt andet med et initiativ som Renovering på Dagsordenen, som Bygherreforeningen og en række samarbejdspartnere, herunder Dansk Byggeri, Danske Ark, Realdania, NCC og MT Højgaard, står bag.

Det leder mig til et andet punkt: Vi skal nemlig sikre os, at bygningerne på sigt kan indgå i smarte energisystemer, der tager højde for både komfort, sundhed, pengepung og klima. Og det kræver en gentænkning af hele vores energisystem. For fremtidens energisystem bliver i højere grad baseret på vedvarende energi, og dermed vil det være langt mere dynamisk og fluktuerende, end vi kender det i dag.

Bygninger skal integreres

I fremtidens energisystem er en bygning ikke bare en bygning. Den er en integreret del af energisystemet. Og når vi renoverer de eksisterende bygninger, bliver vi nødt til at være fremsynede og tage højde for kommende generationers behov, fremtidens ændringer i energisystemet og bygningers rolle i det. Derfor hænger renovering af de eksisterende bygninger og indretningen af fremtidens bygninger i energisystemet naturligvis sammen.

Det er en af grundene til, at vi i regeringen har sikret os, at Energikommissionen har øje for bygningernes rolle. Og det er derfor, vi med energireserven har udmøntet 200 mio. kroner til energieffektiviseringer i for eksempel bygninger frem til 2019. Det betyder blandt andet, at vi kan fremme udbredelsen af varmepumper i private boliger.

Samtidig er der afsat over 30 mio. kroner til arbejdet med at fremme intelligente og energieffektive løsninger, så vi får sat skub i arbejdet med at tænke bygninger ind i fremtidens energisystem.

Den vigtigste del af arbejdet handler dog ikke om penge, men om handling. Der er nemlig ingen tvivl om, at hvis vi for alvor skal rykke noget, så kræver det et aktivt samarbejde med alle aktører i byggebranchen, på tværs af private og offentlige skel og på tværs af fag- og kommunegrænser.

Så får vi bedre bygninger, smartere energiløsninger i vores hjem, høj forsyningssikkerhed – og en omkostningseffektiv omstilling af hele Danmarks energi- system.