Miljøgift kan svedes ud af bygninger

Såkaldt termisk stripning kan fjerne forurening med miljøgiften PCB. Metoden, der fortsat er under udvikling, er kostbar, men kan spare endnu dyrere nedrivning og genopførelse

Et af de 12 mest miljøskadelige stoffer i verden er PCB, og det findes i vid udstrækning i bebyggelser opført i perioden fra omkring 1950 til 1977. Stoffet er et dioxinlignende og blev på grund af mange positive egenskaber anvendt som tilsætningsstof i blandt andet vinduesrammer, tykfilmsmalinger og fugematerialer. Desuden blev PCB anvendt i elektroniske komponenter.

Problemet er blot, at stoffet ud over sine positive egenskaber er stærkt skadeligt for os mennesker. Derfor har det internationale miljørådgivningsfirma Golder Associates sat sig som mål at finde frem til metoder til at fjerne stoffet fra bygninger. Det er dog lettere sagt end gjort. Charlotte Gudum, civilingeniør fortalte for nylig om fænomenet termisk stripning på Dansk Træs generalforsamling.

Termisk stripning

En måde at gøre det på, som Golder Associates har været med til at udvikle, er termisk stripning.

”Det handler om at fjerne primærkilderne, det vil sige alle de fugematerialer og andre materialer i bygningen, som oprindeligt har været tilsat PCB. Hvis niveauet af PCB i indeklimaet fortsat er højt, er det nødvendigt også at behandle de sekundært forurenede materialer, materialer som har været i kontakt med PCB, og de overflader, som har som optaget PCB fra luften, såkaldt tertiært forurenede. PCB kan fjernes fra de sekundært og tertiært forurenede kilder ved at opvarme bygningen og samtidig rense luften. Det kalder vi for en termisk stripning”, fortæller Charlotte Gudum.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at behandle de sekundære kilder før stripning, for eksempel ved at fræse et lag af de mursten, der har været i direkte berøring med fugen, fjerne karme fra døre og vinduer med videre. En større del af arbejdet går på at varme bygningen op efterfølgende, så man så at sige bager kemikalierne ud af bygningen.

For eksempel har man fundet ud af, at PCB er anvendt til produktion af elektriske komponenter, herunder kondensatorer til lysarmaturer. Disse sidder mange steder, og det var også tilfældet på Gadstrup Skole ved Roskilde, hvor der var 750 kondensatorer i lysarmaturerne.

Så farlig er PCB
PCB ophobes i kroppen over tid og virker toksisk på lever, immunsystem og nervesystem samt hormonforstyrrende. PCB er også på listen over kræftfremkaldende stoffer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler en grænseværdi på 300 nanogram PCB pr. kubikmeter luft.
Ved koncentrationer over 3000 nanogram pr. kubikmeter anbefaler styrelsen, at der gribes ind omgående.

Høje koncentrationer

Gadstrup Skole havde meget høje koncentrationer af PCB.

1.600 kvadratmeter på skolen havde så høje koncentrationer af PCB, at man besluttede at gå i gang med et projekt for at fjerne miljøgiften.

Alle kondensatorer, lysarmaturer, sænkede lofter og lysskakter fra ovenlysvinduerne blev fjernet.

Dernæst blev bygningen varmet op til ca. 50 grader for at tvinge PCB’en i de tilbageværende materialer til at fordampe. Opvarmningen foregik med skolens gasfyrede centralvarmeanlæg og et eksternt oliefyr. En kombination af to store og ti små kulfilteranlæg med i alt 18 ton kul rensede luften for PCB, før den blev sendt tilbage i bygningen.

”Der sker en stærkt øget afgasning af stoffet, og de farlige stoffer så at sige ”høstes” i filteret, inden luften blæses ind igen”, fortæller Charlotte Gudum fra Golder Associates.

Projektet kostede otte mio. kroner at gennemføre, men sparede til gengæld en nedrivning til fem mio. kroner og en nyopførelse af skolen til anslået 32 mio. kroner.

Målinger efter projektet viste, at Sundhedsstyrelsens såkaldte nedre aktionskriterium på 300 nanogram PCB pr. kubikmeter luft fortsat overholdes.

”Der er ingen tvivl om, at når det drejer sig om mere blivende byggerier, såsom skoler og andre institutioner, så er det en gangbar vej. Der er andre metoder, men de kræver, at man stripper huset helt ned til råhus, og der er denne løsning mere lempelig, selvom den da bestemt også er gennemgribende”, siger Niels Trap, der er teknisk chef i Golder Associates.