Klimarådet: Bygninger skal spille bedre sammen med energisystemet
Hvis ikke energiforbruget i bygninger sænkes, bliver den grønne omstilling uforholdsmæssigt dyr, slår formanden for Klimarådet fast
Der ligger ifølge Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, en stor opgave i at finde ud af, hvordan energiforbruget i bygninger kommer til at spille bedre sammen med det overordnede energisystem. (Foto: Colourbox)
Det var et af budskaberne fra formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, da han i går talte på konferencen ”Bygningers rolle i energisystemet”, der blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg. Foran politikere fra begge fløje, repræsentanter fra byggebranchen, kommunerne og energibranchen slog han desuden fast, at fortsætter man ikke med at gøre en aktiv energispareindsats, så kan energiforbruget frem mod 2050 ventes at gå op.
”Det bliver uforholdsmæssigt dyrt, hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling uden, at vi sænker vores energiforbrug markant. Det kræver en massiv energieffektivitet. Bygninger spiller derfor fremover flere roller i den grønne omstilling”, sagde han og uddybede, præcis hvilke roller bygninger frem over skal spille, hvis det står til Klimarådet:
”Bygninger skal dels være leverandører i et fleksibelt energiforbrug, der skal være en indirekte lagring af energi i bygninger, og så skal bygninger være producenter af vedvarende energi fra for eksempel solceller”, sagde Peter Birch Sørensen.
Husstande som producenter
Han forudser, at der i takt med, at eksempelvis solceller bliver billigere, vil komme en større individuel energiproduktion i de danske husstande. Og det er ikke nødvendigvis fornuftigt rent økonomisk, forklarede Klimarådets formand.
”Spørgsmålet er, hvor hensigtsmæssigt det er, at den individuelle produktion stiger, hvis det så samtidig kræver større investeringer i infrastruktur, for at energisystemet kan håndtere husstandenes produktion. Så her ligger for mig at se nogle planlægningsproblemer”, sagde han.
Politiske håndtag
Peter Birch Sørensen understregede samtidig, at skal der gang i energirenoveringerne af de danske private husstande, så bliver det nødvendigt, at dreje på de politiske håndtag.
”Noget af det, vi i Klimarådet ser på, er, hvordan vi kan give nogle incitamenter til energirenoveringer. Det kan man for eksempel via den måde man prissætter husholdningernes energiforbrug på. I dag er der på vores varmeregning et fast beløb, der ikke svarer til vores forbrug. Vil vi gerne have folk til at spare på varmen, så må vi nytænke den måde vi prissætter varmen til kunderne på”, sagde han.
Klimarådet blev nedsat i 2014 af den daværende SR-regering. Rådet har til opgave, at rådgive om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser.
Læs debatindlæg af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V)
11 politiske anbefalinger
Rapporten ”Bygningers rolle i fremtidens energisystem” blev i går præsenteret på en konference på Christiansborg. Rapporten, der er udarbejdet af en forskergruppe på Aalborg Universitet, har følgende anbefalinger:
- Der være en betydelig samfundsmæssig gevinst at hente ved at sikre en bedre balance mellem udbygningen af VE-produktion og energieffektivisering af bygningerne
- Dette kræver et paradigmeskift i dansk energipolitik og det fremtidige energisystem skal i langt højere grad indtænke bygningerne
- Energiforbruget kan reduceres med op til 43 procent ved energieffektivisering
- Bygninger fra før 1980 bør have en særlig opmærksomhed, når energipolitikken tilrettelægges
- Politiske løsninger og incitamenter til omstilling bør rettes mod bygningsmassen som helhed
- Derfor er det afgørende for bygningsejere at kende planer og krav for fremtiden
- Den mest omkostningseffektive måde at energioptimere bygninger på, er når bygningen alligevel skal renoveres. Det er derfor kritisk vigtigt, at bygningsejerne motiveres på det rette tidspunkt.
- Det er tvingende nødvendigt at vurderinger af omkostningseffektivitet baserer sig på totaløkonomiske beregninger
- Energiafgifter bør fastlægges og struktureres på en måde, som motiverer til energieffektivitet
- Energispareinitiativer bør prioriteres i forhold til både driftsoptimering, bygningsoptimering og mere hensigtsmæssig brugeradfærd
- Energikravene i bygningsreglementet skal balanceres, så de fremmer både energieffektiviteten som en del af den grønne omstilling, og aktiviteterne, der skal føre dertil
Rapporten ”Bygningers rolle i fremtidens energisystem” blev i går præsenteret på en konference på Christiansborg. Rapporten, der er udarbejdet af en forskergruppe på Aalborg Universitet, har følgende anbefalinger:
- Der være en betydelig samfundsmæssig gevinst at hente ved at sikre en bedre balance mellem udbygningen af VE-produktion og energieffektivisering af bygningerne
- Dette kræver et paradigmeskift i dansk energipolitik og det fremtidige energisystem skal i langt højere grad indtænke bygningerne
- Energiforbruget kan reduceres med op til 43 procent ved energieffektivisering
- Bygninger fra før 1980 bør have en særlig opmærksomhed, når energipolitikken tilrettelægges
- Politiske løsninger og incitamenter til omstilling bør rettes mod bygningsmassen som helhed
- Derfor er det afgørende for bygningsejere at kende planer og krav for fremtiden
- Den mest omkostningseffektive måde at energioptimere bygninger på, er når bygningen alligevel skal renoveres. Det er derfor kritisk vigtigt, at bygningsejerne motiveres på det rette tidspunkt.
- Det er tvingende nødvendigt at vurderinger af omkostningseffektivitet baserer sig på totaløkonomiske beregninger
- Energiafgifter bør fastlægges og struktureres på en måde, som motiverer til energieffektivitet
- Energispareinitiativer bør prioriteres i forhold til både driftsoptimering, bygningsoptimering og mere hensigtsmæssig brugeradfærd
- Energikravene i bygningsreglementet skal balanceres, så de fremmer både energieffektiviteten som en del af den grønne omstilling, og aktiviteterne, der skal føre dertil
