DAGENS LEDER: Stramme rammer giver lav indtjening
Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Men set i et økonomisk perspektiv er det ikke en overskudsgrad, som signalerer sunde virksomheder med styr på forretningen.
Deloittes analyse omfatter ejerledede virksomheder, herunder virksomheder i byggeriet. Og mens indtjeningen i den generelle analyse af de 10.000 regnskaber viser en fremgang, så er der tale om tilbagegang, hvis man alene fokuserer på byggevirksomhederne.
Det er selvfølgelig bekymrende, men det er værd at have i tankerne, at virksomhederne i byggeriet altid har haft svært ved at præstere en indtjening, som på nogen måde kan sammenlignes med indtjeningen i andre brancher.
Det er der mange årsager til. Den benhårde konkurrence om opgaverne og den stærke afhængighed af de offentlige investeringer og politiske beslutninger er blot en del af forklaringen.
Byggeriets rammevilkår er vanskelige og foranderlige. Det stiller krav til virksomhederne om at være omstillingsparate og fleksible. Og det koster også på bundlinjen, fordi omstillingsparathed og fleksibilitet ikke umiddelbart prissættes og honoreres, når der konkurreres om opgaverne.