Kortlægning af grundvandet er færdig
Ny kortlægning af grundvandet herhjemme sikrer, at det også fremover kan bruges til rent drikkevand. Nu er det op til den enkelte kommune, hvordan den vil beskytte drikkevandet
2
Billeder
Grundvandet i Danmark er så rent, at der ikke er behov for at tilsætte klor eller andre kemikalier, før forbrugerne kan skænke et glas direkte fra hanen. (Foto: Colourbox)
For at fremtidssikre drikkevandet er grundvandet nu blevet kortlagt efter 15 års arbejde. I alt indgår 40 procent af Danmarks undergrund i kortlægningen.
Det er områder, hvor der i dag indvindes drikkevand, eller hvor der er et ønske om at beskytte grundvandet, så fremtidige generationer kan indvinde rent drikkevand.
”Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, som vil komme alle danskere til gode. For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først”, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.
Kortlægningen
Arbejdet med at analysere og vurdere områder med grundvand blev sat i gang i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) og Aarhus Universitet.
Grundvandskortlægningen har samlet set kostet 2,2 mia. kroner.
Bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer er netop trådt kraft.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Kommuner bestemmer selv
Arbejdet med at analysere og vurdere områder med grundvand blev sat i gang i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) og Aarhus Universitet.
Grundvandskortlægningen har samlet set kostet 2,2 mia. kroner.
Bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer er netop trådt kraft.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
På baggrund af kortlægningen er der nu udpeget cirka 7.000 kvadratkilometer områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler.
Heraf er 5.000 kvadratkilometer udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.
Det er op til den enkelte kommune, hvordan den vil beskytte drikkevandet. Men de kan for eksempel rejse skov, opkøbe arealer, øge overvågningen eller lave frivillige aftaler med lodsejerne om nitratreduktion.
”Staten har kortlagt den del af den danske undergrund, hvor der er vigtige grundvandsressourcer, som vi gerne vil sikre en endnu bedre beskyttelse. Nu er det op til kommunerne at beslutte, hvilke indsatser de vil gennemføre, så grundvandet i deres område får den bedst mulige beskyttelse. På den måde kan borgerne trygt tappe vand fra vandhanen”, siger Esben Lunde Larsen.
Arbejdet med at skaffe rent drikkevand udvikler sig løbende, og der indvindes fortsat vand fra nye områder, mens andre boringer bortfalder.
brahe
