Den levende glasfacade er klar til at tale til os
Flydende krystaller kendt fra smartphones er klar til indgå i vinduesfacader. På den måde kan ruden blive informationstavle og reagere hurtigt på skiftende lys
3
Billeder
Den indiske filmindustris kommende hovedkvarter i Mumbai, Parinee Center, vil have indbyggede interaktive facadeløsninger. (Illustration: James Law Cybertecture)
Nu får udtrykket en ny og mere konkret betydning. Bygningers glasfacader vil nemlig i fremtiden kunne mere end at være en passiv klimaskærm.
En af verdens største messer for glasteknologi og glasfacader, Glasstec 2016 i Düsseldorf, vil senere på året kunne vise glasfacader med funktioner, som bedst kan sammenlignes med et tv eller en tablet. Arkitekter ser nu facaden som et interaktivt bidrag til bygningens balance og en flade, der forlader sin statiske og passive fortid for at blive et areal, der har indbygget naturlig ventilation og energiproduktion. Og anvendelsen af glasfacader som et it-værktøj ligger snublende nær, når man husker, at det også er glas, der er materialet i skærmen på en computer eller smartphone.
Det er inspirationen herfra, der nu flyder over i arkitekturen og danner en ny retning med sit eget navn, ”cybertektur”.
Den overskrift kommer fra Hong Kong-arkitekten James Law, der står bag en interaktiv facade, som nu er under opførelse til Parinee Center i Mumbai, Indien.
Centret bygges til den indiske filmindustri, hvorfor det falder naturligt at bruge LED-teknologi i glasfacaderne, så de kan bruges som informations- og præsentationstavler med optagelser eller direkte transmission af begivenheder, der foregår inde i den 160 meter høje bygning.
Arup som ingeniør
Sammen med James Laws Cybertecture står ingeniørfirmaet Arup for de komplekse beregninger af glasfacadernes i alt 3700 kvm multimediadisplays, belysningsenheder og LED-skærme.
Alt integreres i glasfacaden, der i øvrigt bevarer sin transparens så dagslyset i en doseret og kalibreret udgave bliver tilpasset døgnrytmen.
Tyske Merck Group, der også er med på messen til september, arbejder aktuelt med nye løsninger på samme udfordringer, nemlig flydende krystaller, kendt fra laptops, TV og smartphone-skærme, der skal anvendes i rudeløsninger med en hurtigere reaktionstid på ændrede lysforhold.
Køling og energi
Facader, der kan flere ting, er også andre udstilleres visioner på Glasstec. Interaktivitet udnytter angiveligt glassets evne til at integrere teknologiske komponenter og konstruktioner for at imødekomme behov for kølig, ventilation og energi.
”Den udvikling kommer i slipstrømmen af de udfordringer, arkitekter og ingeniører står med, i takt med, at bygningernes glasarealer vokser”, siger en af Tysklands førende arkitekter, Stefan Behnisch, i en pressemeddelelse.
Udvidelse af tidligere funktion
En statistik fra Glasstec 2016 fortæller, at et svimlende areal på 1,33 mia. kvm nye glasfacader vil være monteret inden 2021.
”Historisk har vi set services som forskellige kontrolfunktioner og solafskærmning indbygget i facaden. Det bliver nu udvidet med komponenter til belysning eller ventilation, varmevekslere og intelligent solafskærmning”, vurderer Stefan Behnisch.
Det store gennembrud kommer når facaden bliver udviklet og produceret som en autonom, præfabrikeret helhed med fuldt integrerede løsninger i en samlet proces, mener han.
Men på Glasstec 2016 vil der være eksempler på bygninger, hvor den løsning allerede er realiseret.
Et af dem er det 67 meter høje Festo Automation Centre i Esslingen am Neckar i Sydtyskland , hvis klimaskærm af glas beskrives som en ”udstødnings-facade”, der er opbygget i tre sektioner: Inderst et anti-blændnings skjold fulgt af aluminium i moduler og yderst afsluttet med energiruder. Resultatet er, at heden fra sommersolen ikke kan trænge ind i bygningen, hvormed behovet for køling reduceres drastisk.
Fakta
Ny teknologi bliver brugt i flere eksperimentalhuse, heriblandt Festohus i Tyskland som er udstyret med såkaldt elektro-krome ruder, der bliver uigennemsigtige ved solpåvirkning, og med en styring, der både er automatisk efter klimaanlæggets CTS og kan styres manuelt.
441 sandwich-ruder er blevet installeret med et areal på 1000 kvm. På indersiderne er ruderne beklædt med wolfram, som og meget hårdt og robust og har det højeste smeltepunkt af alle metaller. Derfor bruges wolfram for eksempel til glødetråde i el-pærer. Metallet er påført ruderne i et tyndt lag af oxiderede nanopartikler. Den tyske producent, Econtrol Glas, oplyser, at det tager 20 minutter for ruderne at gå fra klar til opal. Når ruderne er mest matte, slippes kun 12 pct. af sollyset ind, mens resten reflekteres af belægningen.
Ny teknologi bliver brugt i flere eksperimentalhuse, heriblandt Festohus i Tyskland som er udstyret med såkaldt elektro-krome ruder, der bliver uigennemsigtige ved solpåvirkning, og med en styring, der både er automatisk efter klimaanlæggets CTS og kan styres manuelt.
441 sandwich-ruder er blevet installeret med et areal på 1000 kvm. På indersiderne er ruderne beklædt med wolfram, som og meget hårdt og robust og har det højeste smeltepunkt af alle metaller. Derfor bruges wolfram for eksempel til glødetråde i el-pærer. Metallet er påført ruderne i et tyndt lag af oxiderede nanopartikler. Den tyske producent, Econtrol Glas, oplyser, at det tager 20 minutter for ruderne at gå fra klar til opal. Når ruderne er mest matte, slippes kun 12 pct. af sollyset ind, mens resten reflekteres af belægningen.
