23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Arbejdsmiljøbøder bør differentieres

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
En ny bødepraksis ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven er ved at slå benene væk under virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen.

Bøder på helt op til 200.000 krone kan true mange virksomheder på livet. Samtidig er det ifølge formanden for Dansk Byggeri i Syddanmark, Michael Mathiasen, ikke bødens størrelse der gør nogen forskel for arbejdsmiljøet. Han ser derfor gerne, at bøderne i højere grad afspejler overtrædelsens karakter.

Ud fra en præventiv betragtning er der imidlertid ingen tvivl om, at bødestørrelsen naturligvis får nogle virksomheder til at skærpe opmærksomheden, når det gælder arbejdsmiljøet. Enhver overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er som udgangspunkt alvorlig og skal straffes med enten påtale, påbud eller bøde. Det kan man vel næppe være uenige om.

På den anden side bør man naturligvis også kunne skelne mellem overtrædelsens karakter og differentiere bødestørrelsen, i forhold til om virksomhederne begår en ubevidst fejl eller ligefrem spekulerer i mangelfuld sikkerhed for at øge konkurrenceevnen.

Til gengæld bør Arbejdstilsynet måske fare mere med lempe og give mindre bøder og samtidig hive vejlederkasketten på, når det gælder mindre, ubevidste fejl. Og da særligt i forhold til virksomheder, som ikke tidligere har overtrådt arbejdsmiljøloven.

I tilfælde af gentagne overtrædelser bør bøden dog falde straks og hårdt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094