23948sdkhjf

Håndværkere frygter kloge hoveder

Der er klare økonomiske fordele ved at ansætte akademikere, men en konservativ byggebranche frygter de kloge hoveder
Kun en procent af de ansatte inden for bygge- og anlægsbranchen er akademikere. Det viser nye tal fra den faglige organisation Djøf, der blandt andet organiserer jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater.

Faktisk viser tallene, at byggebranchen er det brancheområde, som har langt færrest akademikere ansat ud af 12 områder i alt. Og det er et problem, mener Jette Rohde, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Byggeri.

”Byggebranchen er helt klart alt for konservativ, når det kommer til ansættelse af akademikere. Viden skaber vækst og udvikling, og byggebranchen har lige nu hårdt brug for det løft, som en akademiker kan give. Især små håndværksmestre vil kunne høste enorme fordele af at ansætte en højtuddannet”, siger Jette Rohde, som også er direktør i råstofvirksomheden Sten & Grus Prøvestenen A/S.

Går glip af indtjening

Sten & Grus Prøvestenen har to DJØF’ere ansat, og i alt var der i 2014 ansat 1.537 med den baggrund inden for bygge- og anlægssektoren. I 2008 var det tal 1.456. Selvom der er tale om en lille fremgang på 81 individer, så er tallet altså det samme, når man regner den procentuelle andel ud af Djøf’ere i byggeriet. Og det er skidt, i hvert fald hvis man skal tro på tal fra Djøf, der viser, at for hver akademiker, en virksomhed ansætter, bliver der skabt op til 1,6 ekstra ufaglært eller faglært stilling.

”Det er fordi, alle virksomhedens ansatte øger deres produktivitet, fordi de så kan gøre, hvad de er gode til, i stedet for at løse opgaver, som de reelt ikke er uddannet til. Vi regner med en fælleseffekt, der viser, at danske virksomheder i gennemsnit får en ekstra indtægt på 500.000 kroner om året for hver fuldtidsansat akademiker, de ansætter”, siger Kirstine Nærvig Petersen, chefkonsulent i Djøf.

Frygter kloge akademikere

Sideløbende, med at antallet af Djøf’ere i byggeriet ligger stille, er antallet af ingeniører i byggeriet også faldet – fra 3.951 i 2008 til 3.021 i 2014. Det viser tal fra ingeniørforeningen IDA. Tallet er dog udelukkende for ansatte i byggeriet og eksklusiv ansatte i rådgivende ingeniørvirksomheder, men de dystre tal vækker bekymring hos Jette Rohde.

”Det er skidt. I Dansk Byggeri kan vi tydeligt se, at de virksomheder, der rykker sig, er de virksomheder, som tør gøre noget alternativt. Man skal turde ansætte en, der er klogere end en selv, og det tror jeg desværre, at der er mange håndværksmestre, som ikke tør. Jeg frygter, at byggeriet går glip af rigtig mange penge på grund af manglen på akademikere”, siger hun.

Læs også: " Entreprenør jubler over akademiker ".
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108