Ingen forståelse for løndumping

Væsentlig lavere timeløn











Måtte hjælpe folk hjem











Læs også:Mindre mestre underbetaler udlændinge Mens en dansk murer i gennemsnit tjener 162 kroner i timen, må polakker og tysker nøjes med 123 i timen på større byggepladser. Helt galt står det til på små byggepladser, viser en ny undersøgelse fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier). Her er gennemsnitslønnen nemlig helt nede på 83 kroner i timen til polakker og tyskere, og det skaber harme i den cirka 120 mand store virksomhed Arne Andersen Vrå A/S i Nordjylland. ”Vi ser flere og flere underentreprenører – også blandt dem vi har benyttet i mange år – som bruger udenlandsk arbejdskraft. Priserne på deres tilbud er de samme, uanset om de bruger udenlandsk arbejdskraft eller ej, men jeg kan ikke sige, om det skyldes lavere effektivitet hos de udenlandske håndværkere, eller om virksomhederne tjener mere på at have dem ansat. Men jeg kan sige, at hvis man betaler noget, der svarer til mindsteløn, så betaler man stadig mindre, end man gør for en dansk håndværker, og jeg kan slet ikke forstå behovet for at betale under mindstelønnen”, siger Erik Pedersen, afdelingschef i Arne Andersen Vrå A/S. Den danske mindsteløn ligger på 110 kroner i timen, og dermed ligger vilkårene på de større byggepladser ifølge FAOS-undersøgelsen inden for skiven af den danske model. Men det er altså på trods af en gennemsnitlig lønforskel på en dansk og en tysk murer på hele 39 kroner i timen. Det kan ifølge undersøgelsen fra FAOS skyldes, at de udenlandske arbejdstagere generelt ved for lidt om deres egne rettigheder. Hos Dansk Byggeri peger man på en del af de tiltag, som den forrige regering vedtog, men som man med beklagelse har set den nuværende regering fjerne igen. ”Vi har behov for, at myndighederne er mere til stede på byggepladserne, og nogle af de tiltag, som den forrige regering vedtog, men som den nuværende har fjernet, så vi gerne genindført. Det kunne være ting som obligatorisk skiltning ved byggepladser, om hvem der udfører arbejdet. Og så skal myndighederne igen have lov til at gå ind på folks private grunde, ikke i deres hjem, men på grundene, for at kunne tjekke det arbejde, som bliver udført på stedet”, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Tilbage hos Arne Andersen Vrå A/S i Nordjylland er man enige med Dansk Byggeri om, at det ville hjælpe meget, hvis de nævnte tiltag blev genindført. Derudover har virksomheden indgået en aftale med 3F om, at hver gang, de støder på en ny underentreprenør, de ikke kender, så ringer de til 3F for at forhøre sig om den pågældende virksomheds historik. ”Vi var udsat for, at måtte betale et par overnatninger og en hjemrejse for to østeuropæere, som ikke fik løn for deres arbejde af en underentreprenør, som vi brugte. Hvad årsagen til den manglende løn var, ved jeg ikke, men arbejdet levede heller ikke op til danske standarder. Det er en ærgerlig situation, og vi har stoppet alt samarbejde med den pågældende entreprenør. Vi har intet imod udenlandsk arbejdskraft, folk skal bare aflønnes ordentligt, så nu ringer vi til 3F for at forhøre os om historikken på fremtidige underentreprenører. Det betyder ikke, at vi skal spørge om lov til at arbejde sammen med andre, men vi har gode erfaringer med det, og jeg vil også have forståelse for det, hvis andre virksomheder gjorde det samme”, siger Erik Pedersen. " ".