23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras og Odense Kommune
Niras

Alex Krauel, 37 år, er ansat i rådgivningsvirksomheden Niras’ afdeling i Aarhus. Han er nyuddannet bygningskonstruktør og har desuden en baggrund som tømrer og IT-rådgiver.

Under uddannelsen til bygningskonstruktør specialiserede Alex Krauel sig i brandrådgivning og arbejdede med bæredygtighed. I sit nye job skal han projektere og assistere på projekter inden for varme, ventilation og aircondition.

Alex Krauel bor i Aarhus og er opvokset på Falster. I sin fritid dyrker han spinning, boksning og i sommerperioden mountainbike-cykling i skovene omkring Aarhus samt ølbrygning.

Jens Chr. Jensen, 26 år, er også ansat i Niras’ afdeling i Aarhus. Han er nyuddannet bygningsingeniør med speciale i miljøteknik.

Under sin studie- og praktiktid arbejdede Jens Chr. Jensen med klimatilpasning, kloakering og vandhåndtering i kombination med GIS (Geografisk Informationssystem) og hydraulisk modellering.

Han bor i Risskov, men er opvokset i Them ved Silkeborg. I sin fritid holder han af at spille fodbold og tennis samt at nørkle med IT.

Odense Kommune

Trine Skammelsen er ansat som chef for bystrategisk stab i Odense Kommune.

Hun er uddannet urban designer fra Aalborg Universitet og kommer fra en stilling som partner og direktør i rådgivningsvirksomheden Second City, hvor hun har arbejdet med blandt andet boligpolitik og regional udvikling og rådgivet offentlige og private bygherrer.

Tidligere har Trine Skammelsen blandt andet været direktør i byplantegnestuen Metopos og ledet rådgivningsvirksomheden Bascons afdeling for byudvikling.

I Odense Kommune skal Trine Skammelsen arbejde med byens aktuelle store projekter, heriblandt omdannelsen af Thoms B. Thriges Gade og den kommende letbane. Hun tiltræder 1. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11