23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Forskelligt hvad øjet ser, når byggeri præsenteres

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Selv de fleste naturligvis ved, at der kan være en vis forskel på visualiseringer af et byggeri og den virkelige verden, så hører det heldigvis til sjældenheder – må man formode – at visualiseringer i forbindelse med præsentationsmateriale så at sige ”snyder på vægten”.

Den sag fra Hillerød, som Licitationen-Byggeriets Dagblad omtaler i dag, er et eksempel på, at visualiseringer i hvert fald kan omfattes helt forskelligt. Også selvom der ikke er tale om bevidst manipulation. Det er i sig selv et stort problem.

I den aktuelle sag er der tale om et præsentationsmateriale til opførelse af en række høje huse. Visualiseringerne svarer angiveligt ikke til det man kan betragte, når byggeriet er færdigt og kritikken går på, at bygherren nok har lavet et skønmaleri, så bygningerne i visualiseringerne virker lavere end de kommer til at fremstå i den virkelige verden.

Nu er det i sagens natur svært at vurdere, hvad øjet ser hos forskellige mennesker. Derfor er visualiseringer, som ikke i et eller andet omfang er målfaste også blot at betegne som netop præsentationsmateriale, som ligger langt fra noget man kan bygge efter.

Derfor bør enhver fornuftig byggeforvaltning og bygherrer naturligvis også sørge for at få afstemt forventningerne, inden materialet offentliggøres.

De digitale muligheder for at skabe visualiseringer er voldsomt store i dag. Det skaber store muligheder for at ”se” et byggeri inden det er opført. Men det skaber altså også mulighed for både at se og vise noget helt andet, end det, der bliver opført i virkeligheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11