BYGGEJURA: Voldgiftsretten om dækningsgrad på 12,49 procent: ”Absolut rimelig”
Entreprenør fik erstatning for mistet dækningsbidrag for ikke-udført arbejde i kølvandet på entrepriseaftale, som blev ophævet med urette
Advokaterne Jeppe Reipurth (tv) og Peter Dianati fra Skau Reipurth & Partnere Advokatpartnerselskab i København vil fremover give læserne af Licitationen - Byggeriets Dagblad overblik over konsekvenserne af byggefaglige kendelser. (Foto: John Ehbrecht)
I en ny voldgiftskendelse er det udtalt, at en dækningsgrad på 12,49 procent er ”absolut rimelig”.
I en voldgiftssag, som udsprang af en hovedentrepriseaftale om renovering af otte lejligheder i 2014, nåede voldgiftsretten blandt andet frem til følgende konklusioner;
1. bygherren havde ophævet entrepriseaftalen med urette,
2. entreprenøren havde krav på erstatning for mistet dækningsbidrag for det ikke udførte arbejde (mistet dækningsbidrag på restentreprisen), og
3. en erstatning svarende til en dækningsgrad på 12,49 procent var ”absolut rimelig”
Tabsopgørelse
Formålet med erstatningen i denne type tvister, mellem en entreprenør og bygherre, er grundlæggende, at entreprenøren skal stilles økonomisk på samme måde, som hvis entreprenøren havde fået lov til at udføre de arbejder, som bygherren med urette har afskåret ham fra.
Hvis aftalegrundlaget ikke indeholder klare retningslinjer for beregningen af entreprenørens mistede dækningsbidrag, må entreprenøren på anden måde sandsynliggøre sin tabsopgørelse.
Entreprenøren havde under sagen fremlagt et dækningsbidragsregnskab, som understøttede det fremsatte krav om erstatning for mistet dækningsgrad svarende til 12,49 procent .
Rimelig dækningsgrad
Voldgiftsretten vurderede - med det kendskab voldgiftsrettens faglige dommere havde til byggebranchen – at denne dækningsgrad var absolut rimelig:
”Voldgiftsretten finder med det kendskab, voldgiftsrettens faglige dommere har til markedet, en dækningsgrad på 12,49 procent for absolut rimelig.”
Den nye voldgiftskendelse bidrager således til forståelsen af, hvad der er et ”rimeligt” dækningsbidrag, og afgørelsen vil kunne anvendes i tilsvarende tvister til støtte for et dækningsbidrag i samme størrelsesorden eller større. Voldgiftsretten forholder sig nemlig eksplicit til dækningsgraden og udtaler, at 12,49 procent er ”absolut rimeligt”, hvorfor der efter omstændighederne også vil kunne redegøres og argumenteres for en højere dækningsgrad.
Vurderes fra sag til sag
Det kan dog ikke udledes af den nye voldgiftskendelse, at det altid vil være muligt at få tilkendt erstatning for mistet dækningsbidrag svarende til en dækningsgrad på 12,49 procent. Størrelsen på det mistede dækningsbidrag må afgøres konkret fra sag til sag, idet entreprenørernes individuelle tabsopgørelser vil variere.
Der findes flere ældre afgørelser, hvor dækningsgraden er fastsat lavere end i den nye voldgiftskendelse. Som eksempel kan nævnes en kendelse fra 2009, vedrørende en uberettiget ophævelse af en totalentrepriseaftale. Entreprenøren havde i denne sag opgjort et mistet dækningsbidrag svarende til en dækningsgrad på 16,69 procent, men fik på trods af en revisorerklæring herom kun tildelt en erstatning for mistet dækningsbidrag svarende til cirka otte procent af restentreprisesummen, idet voldgiftsretten fandt, at entreprenøren ikke havde godgjort et højere dækningsbidrag.
I praksis fastsættes erstatningen til entreprenøren ofte skønsmæssigt, typisk med udgangspunkt i, hvad der vurderes som et sædvanligt eller ”rimeligt” dækningsbidrag for den pågældende entreprenør på udførelsestidspunktet (eller i byggebranchen generelt for tilsvarende arbejder), og den nye voldgiftskendelse bidrager således til denne væsentlige vurdering.
Kendelsen fastsætter endvidere en højere dækningsgrad end de fleste tidligere trykte afgørelser.
LÆS OGSÅ: Få styr på byggejuraen
Artiklen er en del af temaet Byggejura.
