23948sdkhjf

Give Stålspær vil være dominerende spiller om fem år

Give Stålspærs ambitioner fejler ikke noget. Der står vækst og indtjening på ønskesedlen og målfotoet i de kommende år
Selvom det er gået helt over forventning i de foregående år, er der ingen tvivl i de sindene hos Teil Bechmann og Torben Larsen om, at virksomheden skal vokse yderligere. Virksomheden oplyser ikke omsætning, men et kvalificeret gæt er, at den ligger i omegnen af 300 mio. kroner.

Uanset hvad udgangspunktet så er, lægger de to ejere op til, at virksomheden skal vokse yderligere, men på en måde, at man kan følge med. Det handler meget om markedsandele, og de to ledere føler, at de er så konkurrencedygtige, at de nok kan hente nogle procenter over tid, når det kommer til markedet.

Der er styr på omkostningerne. For eksempel har man åbnet et ingeniørkontor i Polen med 12 ansatte, der fremstiller en stor del af tegningerne, og dette skyldes ifølge de to ikke, at lønningerne er lavere, men at man har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Høj markedsandel

Når talen falder på markedssituationen, så er der konkurrenter, men som de to formulerer det, så har de en ret høj markedsandel.

”For stålspærrenes vedkommende sidder vi nok med en markedsandel i Danmark på cirka 50 procent”, siger Torben Larsen.

Det er store mængder stål, der indgår i produktionen. det indkøbes primært fra danske leverandører, fordi netop dette marked har skarpe priser og stor leveringssikkerhed. Der indkøbes typisk i portioner af 200-300 tons.

En stor ordre ligger fra 30 millioner kroner og op, en ordre på cirka 200.000 kroner er mere almindelig, og i snit ligger de i en størrelsesorden af cirka én million kroner.

”Som det går i øjeblikket er vi med den kapacitet vi har nu, tæt på maksimum udnyttelse, og det betyder udvidelse” siger Teil Beckmann.

Læs også: " Målet er at være den bedste i sin klasse ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125