Glarmestervirksomheder mangler lærlinge
Glarmesterfaget skal have fordoblet optaget af lærlinge for at sikre tilstrækkelig med faglært arbejdskraft
Der kommer til at mange glarmestre i fremtiden, hvis ikke flere unge vælger uddannelsen. Her er glarmesterlærling Mark Normind i gang ved sidste års konkurrencer ved DM i Skills. (Arkivfoto: John Ehbrecht)
Det vurderer Glarmesterlauget.
”Vi har i forvejen et efterslæb, og når vi fortsat ikke uddanner tilstrækkeligt mange, så bliver vi udfordret. Kommer der atter gang i byggeriet, så vil vi mærke udfordringen ganske snart. Vi skulle gerne have et optag på minimum 50 hvert år for at sikre balance”, siger Poul Henrik Madelung, konsulent i Glarmesterlauget og konsulent for fagets faglige udvalg.
Der er stort set garanti for en praktikplads og for efterfølgende beskæftigelse, idet faget er stort set uden ledighed. Men det kniber med at tiltrække de unge. Sidste år under DM i Skills fik Poul Henrik Madelung taletid i TV-Avisen og kunne reklamere med 19 ledige praktikpladser i 16 virksomheder fordelt over hele landet.
”Men vi har ikke mærket nogen forandring - i øvrigt heller ikke fra UU-vejlederne, som har for lidt kendskab til vores uddannelse. Man skulle ellers mene, at vejlederne ville blive interesserede i at vide mere om et fag med ledige praktikpladser, men vi har ikke fået én eneste henvendelse på den baggrund”, siger han.
Kun en enkelt skole
Glarmesteruddannelsen er for få år siden ændret i forbindelse med at den hidtidige uddannelse som alu-tømrer blev nedlagt og gjort til et speciale i forbindelse med glarmesteruddannelsen. I forbindelse med hovedforløbet skal der vælges mellem to specialer, enten glarmester eller alubygger.
Kun én erhvervsskole udbyder glarmesteruddannelsen. Det er Glarmesterskolen i Audebo under EUC Nordvestsjælland i Holbæk.
Poul Henrik Madelung mener imidlertid ikke, at det er en barriere for uddannelsen.
”Det er sikkert for en del bekvemt at vælge at blive tømrer, når uddannelsen udbydes på hele 24 skoler, men generelt er de unge mobile, og vi oplever ikke, at det er et problem, at vores uddannelse kun udbydes af én skole. Mange vælger jo at bo på skolen og får derigennem nogle helt andre oplevelser af samvær. Den store opgave er derimod at gøre de unge interesserede i vores uddannelse, og det arbejde skal begynde allerede i folkeskolen og siden også på de tekniske skoler”, siger han.
Læs også: " Han må kæmpe hårdt for at få lærlinge ".
