23948sdkhjf

Juul Frost Arkitekter står bag nyt udviklingsområde i Uppsala

Uppsala Kommune har godkendt udviklingen af 300 boliger og 6.500 kvm erhverv
Uppsala nord for den svenske hovedstad Stockholm er under rivende udvikling. Östra Sala backe er Uppsalas flagskib indenfor bæredygtig udvikling og ambitionen om at skabe rum for arkitektonisk nytænkning er tårnhøj.

I efteråret har kommunen i samarbejde med svenske Midroc Property Development og erhvervsudvikler Jungberg & Rothman udviklet grundlaget for planforslag for Årsta Torg, som kombinerer bolig og erhverv, og nu er danske Juul Frost Arkitekter (JFA) udpeget til at stå bag vision og realisering. Det oplyser JFA i en pressemeddelelse.

Östra Sala backe er en vigtig puslebrik i udviklingen af Uppsala og skal tilføre byen helt nyt, hvad angår indhold, funktion og udformning. Området skal planlægges og bygges med mennesket i centrum.

Årsta Torg udgør koblingen mellem bydelene Årsta og Sala backe. Juul Frost Arkitekter skal sikre, at resultatet er et attraktivt bymiljø med bolig, service og erhverv i et helhedsgreb robust for fremtidige behov.

Netop helhedsorienteret byudvikling er én af JFAs absolutte kernekompetencer fra det strategiske greb til udformning af bebyggelse, by- og landskabsrum.

”Aktørerne har vist en betydningsfuld helhedstænkning, når det gælder udvikling af boliger og erhvervslokaler”, siger Ingrid Anderbjörk, der er ejendomschef i Uppsala Kommune i en pressemeddelelse.

Juul Frost Arkitekter har allerede en række projekter i gang i Sverige. Mere end 700 familie- og studieboliger er under opførelse, og StudentCity i det centrale Örebro viser nye veje for studieboligbyggeri. brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11