23948sdkhjf

Frihedsmuseum klar til debat

Det Nye Frihedsmuseum gør sig klar til borgermøde og diskussioner
Siden Frihedsmuseet brændte ned i april 2013, har Nationalmuseet, Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejdet for at genrejse det.

En ny lokalplan skal gøre det muligt at opføre Lundgaard & Tranberg Arkitekters projekt, der blev kåret som vinder af arkitektkonkurrencen i maj i år.

Indre By Lokaludvalg inviterer derfor til et offentligt informations- og debatmøde på mandag, hvor alle interesserede kan høre om planerne og ikke mindst komme med kommentarer.

På mødet vil Lundgaard & Tranberg Arkitekter fortælle om deres projektforslag og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vil fortælle om udviklingen af den nye lokalplan.

Under terræn

Størstedelen af Frihedsmuseet vil blive placeret under terræn. På overfladen vil en oval ankomstbygning i mørke naturmaterialer dækket af espalier byde velkommen. Ankomstbygningen placeres på et sænket grusareal med mulighed for ophold og udeservering.

Lokale ønsker skal frem

Indre By Lokaludvalg har tidligere holdt et borgermøde i kvarteret omkring Frihedsmuseet, og udvalget sætter nu fokus på nogle af de ønsker og problemstillinger, der generelt er i området.

Nye muligheder

Også Nationalmuseet vil fortælle om planerne for museets indhold:

Det ligger fast, at Det nye Frihedsmuseum fortsat skal have fokus på frihedskampen under 2. Verdenskrig, men de nye rammer åbner for nye muligheder for formidling.

Inden mødet går i gang, vil der være gratis adgang til rundvisning i Nationalmuseets særudstilling ’De hvide busser’.

Nyt Frihedsmuseum
Danmark skal have et nyt Frihedsmuseum, som erstatning for det gamle, der nedbrændte. Mandag d. 7. december kl. 19.30 holder Indre By Lokaludvalg offentligt møde om Det nye Frihedsmuseum i Festsalen på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10. Anledningen er, at Københavns Kommune har sendt en ny lokalplan for området, hvor Frihedsmuseet skal genopføres, i offentlig høring. Mødet arrangeres i samarbejde med Nationalmuseet, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141