23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MOE-direktør vil erobre Skandinavien

Stilstand er lig med tilbagegang, siger adm. direktør Christian Listov-Saabye hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE. Drømmen om at erobre markedsandele i Norge og Sverige er en del af firmaets 2020-strategi




















Vinderprojekt











Et gammelt kerneområde











































Aldrig stilstand











































Læs også:Digitalt byggeri: En fremtid med færre fejl på byggepladserneHos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE er der højt til loftet. Også rent bogstaveligt, i hovedsædet, hvor lyset strømmer ind i de nybyggede lokaler få skridt fra S-togsstationen i Buddinge. ”Placeringen af vores nye hovedkvarter er meget bevidst valgt. Nærheden til den offentlige transport, som mange medarbejdere efterspørger, har været vigtig”, siger adm. direktør Christian Listov-Saabye, der leder ArkBygs udsendte gennem de rummelige storrumskontorer, hvor medarbejderne har både plads og mulighed for snak og øjenkontakt med kollegerne. ”Jeg er lige startet på spinning i dag, for ikke at falde helt af på den”, siger direktøren med et smil, og fortæller indledningsvis at byggeri, infrastruktur og ikke mindst energi er, og fortsat skal være, virksomhedens kerneområder. ”Vores energiområde er vokset, men er jo baseret på en god bund af meget varierede - og store - projekter. Og vi har været dygtige og heldige at få nogle af de store”, siger han. Så sent som i går har Amager Ressourcecenter (se omtale herunder, red.) fået Teklas BIM-award; et meget stort projekt for MOE, der også har vundet Amager Bio4, helhedsplan og udvidelse af Amagerværket, i samarbejde med Gottlieb Paludan, der har designet de hængende træstammer som facade. ”Og vi har også været ingeniører på de tre foregående blokke. Så det var et af de der ”must win-battles”, fordi vi kender det så godt i forvejen”, siger han til ArkByg. Men et kig på forhistorien afslører, at det heller ikke er en helt tilfældig sejr. Energiområdet er et gammelt kerneområde for MOE (tidligere Moe og Brødsgaard, red.), der i dag har cirka 560 medarbejdere. Og som Christian Listov-Saabye siger: ”Vi har stort set projekteret alle kraftværker i Danmark. Vi har været inde over rigtig mange af dem. Og derfor er det vokset, så kraftværker i dag udgør 30 procent af vores omsætning, mens infrastruktur udgør 25 procent. Byggeri så resten”, siger han. Har I det godt med den fordeling? ”Vi har det rigtig godt med det, men vil gerne øge infrastrukturdelen. I de seneste par år har vi for eksempel bygget en brokompetence op, og har aktuelt sammen med Cobe vundet den 90 meter lange kombinerede vej- og stibro, der skal krydse Frederiksholmsløbet ved Teglholmen. ”Vi har en klar vision om at gøre et stykke infrastruktur til et attraktivt byrum. Vi har som led i en klar strategisk satsning nu seks broingeniører ansat. Når vi har fået fat i store infrastrukturprojekter har vi hidtil samarbejdet med andre, men nu har vi bygget det op selv”, siger han til ArkByg. Er infrastruktur et vækstområde hos jer? ”Ja, i takt med at der er tilflydt området mange penge, elektrificering, letbane, motorvejsudbygninger. Og det var i den sammenhæng, at vi overtog TetraPlan i foråret og er nu en del af den samlede trafikplanlægning.” Kommer der flere opkøb? Orbicon har for eksempel en strategi om at kravle fra mellemsegmentet og op til de store. ”Til dels. Vi har altid ligget godt, og vores regnskaber viser, at vi ligger på branchegennemsnittet eller derover. Jeg køber ikke hundrede procent, at mellemlaget har det sværere, det handler meget om, hvordan du arbejder. For mig handler det om, at der, hvor du er, skal du helst være i Top 3. Som vi er på energiområdet, og på mange byggerier” Her hentyder Christian Listov-Saabye til, at MOE har været med på meget store projekter i årenes løb, som Den Sorte Diamant, Den Blå Planet, Aarhus Havn og Ferring i Ørestaden. ”Vi har desuden arbejdet med rigtig mange cykelstier i Danmark, og skal nu i gang med at projektere det samme i London. Vores tilgang er, at det handler om medarbejdere. Vi prøver at være den bedste ingeniørarbejdsplads i Danmark. Derfor vil vi gerne være i fortsat vækst, for fremadrettet at kunne give karrieremuligheder for medarbejderne. Store projekter er noget af det, der driver en ingeniør. Stilstand er jo lig med tilbagegang”, siger han. Han tilføjer, at nok er konkurrencen hård med hensyn til opgaver og kompetencer, men især også i forhold til at skaffe de rigtige medarbejdere. Dem er der konkurrence om. Derfor gør vi også rigtig meget for at være en attraktiv arbejdsplads med mange tilbud som studieture, fester og sports- og kulturarrangementer for medarbejderne. MOE har også nordiske ambitioner. Virksomheden har allerede etableret sig i Norge med omkring 30 medarbejdere og har, ifølge Christian Listov-Saabye, planer om at etablere sig i Sverige. ”Men Norge først. Nok har vi løst en meget stor spændende opgave i Sverige, Mall of Scandinavia, Sveriges største shoppingcenter, men lige nu skal vi udbygge vores norske fodfæste på byggeområdet.” Hvad vil I derudover signalere udadtil? ”Fagligheden - især i de store projekter - driver os fremad. Det kan tænde en ingeniør. Glæden ved at skabe og stoltheden over at kunne sige ”her har jeg været med til at gøre en forskel”. Hvordan lyder jeres mål for de næste år - frem mod 2020? ”Vi har allerede taget forskud på en 2020-strategi, ved at inddrage samtlige medarbejdere og her kom vi ind til benet for at finde vores dna og vores kompetencer. Det var vigtigt at finde en platform, et grundlag som alle har været med til at formulere. I ledergruppen har vi sat os mål for vores udvikling, der går ud på at opnå den samme styrke i Norge og Sverige, som vi har i Danmark. Først Norge og så Sverige, siger Christian Listov-Saabye. " ".
BREAKING
{{ article.headline }}
0.234