23948sdkhjf

Colas lokker drengerøven frem i deltagerne på Vejforum

Vejentreprenøren benytter den megen opmærksomhed omkring James Bond-filmen til at lave helt særlig konkurrence
Hvem vil ikke gerne mærke brølet fra en Aston Martin? Eller sidde bag rattet i en Tesla?

Det er netop, hvad de heldige vindere af vejentreprenøren Colas’ konkurrence på årets Vejforum får mulighed for.

På Colas’ stand på Vejforum giver de den nemlig i år hele armen med James Bond-­tema.

Colas’ egne James Bonds med Bond-­babe indbyder nemlig de besøgende til at afprøve deres skydeevner. Der er tale om ufarlige Nerf-­pistoler, men der er seriøse præmier på højkant til vinderne – blandt andet en time bag rattet i en Aston Martin eller en hel dag i en Tesla.

I bedste James Bond-­stil kan deltagerne som afslutning på konferencens første dag den 2. december, kl.16.00, få serveret en ”shaken, not stirred”, ligesom der er mulighed for at lære at mixe Colas’ opskrifter på sorte og røde asfaltcocktails.

Bæredygtighed

Colas Danmark er en del af den franske vejbygningskoncern Colas S.A., der råder over et af Europas største laboratorier, som forsker i stadig mere effektive og bæredygtige produkter.

Den faglige og mere seriøse del af Colas’ program byder derfor på en præsentation af Colas’ seneste produkter og projekter.

Blandt disse er WattWay -­ en solcellevej -­ som producerer vedvarende energi ved hjælp af solceller, der kan benyttes til for eksempel trafiklys, men også til at gøre vejen mere sikker ved skiftende vejtemperaturer. Andre produkter er den grønne og 100 procent vegetabilske Vegecol-­belægning til lette vejbelægninger og højmodulasfalt til mere trafikerede veje, lufthavne m.m., der udmærker sig ved at være et fleksibelt, modstandsdygtigt og råvare-­ og ressourcebesparende materiale.

Colas præsenterer også støjreducerende belægninger, som virksomheden har mange års erfaring med, og produktet PenTack, som effektivt forlænger asfaltbelægningens levetid.

Fremtidens monsterregn

Der bliver også god mulighed for at spørge ind til Colas’ bud på løsning af vandafledning ved skybrud.

Et projekt som Colas Danmark udvikler i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Envidan A/S og arkitektfirmaet Schulze+Grassov ApS, der er specialister i henholdsvis vand og vandbygning og udvikling af byrum.

Projektet er et af de projekter, som Realdania yder tilskud til via sit udviklingsprojekt ”Klimaspring”, der netop har fokus på håndtering af regnvand i byrummet.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141