23948sdkhjf

Fond sætter spot på udvikling af haller

Lokale og Anlægsfonden har haft åbnet for ansøgninger om støtte til udvikling af nye idrætshaller, og interessen har været solid
UDVIKLING Hvordan ser en ny og moderne idrætshal ud? Hvad indeholder den af aktiviteter og muligheder? Og hvordan organiseres den fremtidige brug og drift?

De spørgsmål søger Lokale og Anlægsfonden blandt andre svar på med initiativet ”Nye Tider - Nye haller”, som har givet landets kommuner, selvejende institutioner og andre offentlige aktører mulighed for at søge om støtte til at realisere deres visioner for nye idrætshaller.

”Der er sket en meget stor udvikling i idrætsbilledet, som vi gerne ser indfanget”, forklarer Laura Munch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden om initiativet og henviser til, at nye idrætsvaner, nye brugergrupper og forandringer i brugsmønstre stiller andre krav til faciliteterne og hallerne som mødested end førhen.

Fonden har i alt afsat 30 mio. kroner og forberedt en projektkonkurrence og et efterfølgende udviklingsforløb, som skal være med til at videreudvikle og kvalificere de op mod tre idéer, der udvælges.

Ansøgningsfristen for at få lov til at deltage i initiativet var den 10. november og hele 27 ansøgninger er tikket ind, oplyser hun og gør samtidigt opmærksom på, at mange af ansøgningerne er gået på ønske om ombygninger i og af eksisterende faciliteter, hvilket afspejler behov for støtte her, men at initiativet netop går på nye haller, der skal opføres.

Udvalgte findes i morgen

Hvilke projekter, der bliver udvalgt, forventes at blive offentliggjort i morgen, påpeger hun.

I udvælgelsen er der blandt andet lagt vægt på evnen og lysten til at tænke nyt, at hallen er tænkt som et samlingspunkt for mange, at udendørsarealer tænkes ind som en naturlig del af hallen og ikke mindst, at projektet er realiserbart, og at der foreligger overvejelser for en fremtidig bæredygtig drift.

Efter udvælgelsen prækvalificeres rådgivere, projektkonkurrencen køres og rådgivere, som kobles på bygherrer, vælges, hvorefter detailudvikling går i gang.

Frem mod årsskiftet 2016/2017 forventes et dispositionsforslag at ligge klar for projekterne, og efter godkendelse videreprojekteres der frem mod hovedprojekt, hvorefter udbud og efterfølgende realisering kommer på tale.

Projekterne ventes at stå klar i i starten af 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187