23948sdkhjf

Casa er bedst til vækst

Byggefirmaet fra Horsens runder i år en milliard i omsætning. Den bedrift er nu belønnet med prisen som EY Entrepreneur Of The Year 2015.
En uafhængig jury af erhvervsfolk har kåret byggefirmaet Casa fra Horsens som Danmarks vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2015. Det betyder, at Casa er kvalificeret til verdensmesterskabet i Monaco til næste år.

Det var en stolt ledergruppe, der sent torsdag aften modtog prisen i Bella Center i København.

”Det er et fantastisk skulderklap, som jeg med stor glæde sender videre til alle vores dygtige medarbejdere. Jeg har tidligere i år udtalt, at vi ’puster ud’ i 2015. Og i 2016 vækster vi. Det hele er bare gået endnu hurtigere end forventet, og vi når da blandt andet også en omsætning på en milliard kroner i år, hvilket er tidligere end budgetteret”, siger Michael Mortensen, der er bestyrelsesformand og hovedaktionær i Casa.

Fem regionsvindere

Ved kåringen var Casa oppe mod de fem regionsvindere Trackunit, Ib Laursen, Odense Maritime Technology, Svendsen Sport og Netcompany.

Juryen hæftede sig særligt ved, at årets pris ikke blot hylder en virksomhed i vækst, men snarere en mentalitet:

”Danmarks vækst kommer fra de virksomheder, der udviser innovationskraft og entreprenørskab, og som arbejder hårdt for at realisere deres mål. Med EY Entrepreneur Of The Year stiller vi skarpt på de vækstvirksomheder, der har viljen og modet til at lykkes”, siger Søren Smedegaard Hvid, der er partner i EY og leder af EY Entrepreneur Of The Year.

Casa vandt ikke blot hovedprisen. Virksomheden blev også kåret som vinder i kategorien Growth DK, hvor EY hylder de virksomheder, hvis vækstpræstationer primært har fundet sted på hjemmemarkedet.

Over 1.000 ansatte

Søren Smedegaard Hvid påpeger, at Casa årligt beskæftiger over 1.000 ansatte hos underentreprenører, er med til at opbygge iværksættermiljøer og arbejder ud fra en grundlæggende filosofi om at ’ville det mere end de andre’.

”I en stadigt mere globaliseret verden er der et stigende behov for at hylde de virksomheder, der leverer, servicerer – og ikke mindst skaber arbejdspladser – i deres nærmiljø. Casa har om nogen vist vejen til, at vækstmulighederne ligger lige om hjørnet – også inden for landets grænser”, siger Søren Smedegaard Hvid.

EY Entrepreneur Of The Year
Formålet med konkurrencen er at sætte fokus på og anerkende Danmarks og verdens dygtigste iværksættere. Den sætter entrepreneurskab og vækst på dagsordenen og invitere til debat om, hvordan man i Danmark kan skabe et miljø, hvor innovation og kreativitet kan spire.
EY Entrepreneur Of The Year adskiller sig markant fra andre vækstkonkurrencer ved at fokusere på mere end entrepreneurernes og virksomhedernes evne til økonomisk vækst.
I Danmark blev den første EY Entrepreneur Of The Year kåret i 1997 og listen over danske vindere tæller blandt andre Jysk A/S, Dyrberg Kern A/S, Pandora Jewelry A/S, Monjasa A/S, Haldor Topsøe og senest Sitecore Corporation A/S, som løb med titlen i 2014.
Kilde: EY
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206