23948sdkhjf

Vejen til miljøvenlige overflader

Teknologisk Institut er vært for fagarrangementet Surface Technology, hvor ny viden bliver belyst
Plasmabelægninger og solcreme til facader.

Nye teknologier bliver vist frem, når Teknologisk Institut 10. december for første gang afholder Surface Technology Day, der markerer afslutningen på et treårigt udviklingsprojekt om overfladefunktioner.

Her kan man komme helt tæt på ny viden om overfladeteknologi og få en rundvisning på Teknologisk Institut i Aarhus.

Her er der mulighed for fortrolig sparring med et panel af overfladeeksperter; og mange af de store aktører inden for avanceret overfladebehandling er samlet med det formål, at deltagerne kan se deres teknologier.

Miljøvenlige alternativer

Teknologisk Institut har gennem de sidste tre år arbejdet med emnet gennem projektet ”Overfladefunktionaliteter”, der blandt andet har fundet alternativer til ressourceknappe, dyre eller miljøproblematiske materialer.

”Vi har i perioden testet dem i brug hos danske og internationale virksomheder. Nu kan vi fortælle industrien, hvordan forskellige produkter får længere levetid, større holdbarhed og nye funktionaliteter via de rette overfladebehandlinger som Sol-Gel og plasmabelægninger”, siger Lars Pleth Nielsen, centerchef på Teknologisk Institut.

Udvikling og test

Projektet har vekslet mellem videnhjemtagning, udvikling og test. Konkrete problemstillinger fra virksomheder blev i projektet koblet med relevante teknologiske løsninger.

”Erhvervslivet får adgang til viden og løsninger, der imødekommer flest mulige designparametre, fordi problemstillingerne er testet i laboratoriet og i det virkelige liv. Det gør, at vi opnår specialudviklede overflader med differentierbare og skræddersyede egenskaber. Det kan være en afgørende konkurrencefordel”, siger Lars Pleth Nielsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109