23948sdkhjf

Plejeboligkonference kiggede i krystalkuglen

Arkitekter, bygherrerådgivere og bygningskonstruktører til konference om byggeri af fremtidens plejebolig
Ser fremtidens plejebolig ud, som vi kender den?

Arkitekter, bygherrerådgivere og bygningskonstruktører fra hele landet var i sidste uge sammen med sundhedschefer, centerledere og konsulenter samlet til Nohr-Cons årlige konference om byggeri af fremtidens plejebolig. Her kom bl.a. konsulenter, forskere og arkitekter med deres erfaringer og bud på, hvad fremtidens plejebolig skal rumme - og hvilke krav vi stiller til arbejdsmiljø, trivsel og hjemlighed i byggeri af fremtidens plejebolig.

Der blev for eksempel sat spot på døgnrytmelys i fremtidens ældrebolig, Universel design som designprincip i indretning af fremtidens plejebolig, Danmarks første plejecenter bygget i OPP og et nyskabende projekt på havnefronten i Aarhus – Generationernes Hus – som skal samle ældreboliger, plejerboliger og dagtilbud under samme tag.

”Det er meget svært at spå om fremtiden. Men jeg tror på, at der i fremtidens plejebolig - igennem den teknologiske landvinding der sker - bliver givet nogle oplevelser og nogle muligheder, som vi ikke har i dag. Og i arkitekturen skal vi skabe mulighederne for de oplevelser”, siger arkitekt MAA og direktør Erik Luplau fra Luplau & Poulsen Arkitekter.

”En af de ting vi var inde på i forbindelse med nogle af vores projekter var at skabe en skærmvæg, hvor man får skabt en digital oplevelse af at være ude i naturen. Så selvom man fysisk ikke kan bevæge sig rundt, så får man pludselig muligheden for at komme ud i skoven eller op i bjergene”, fortæller han.

Plejeboligkonferencen strakte sig over tre dage, og arrangementet bød også på studietur til nye og ombyggede plejeboliger i København og omegn og kursus i indretning af plejeboliger til mennesker med demens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156