23948sdkhjf

Her er branchens største udfordringer

Et stop for offentlige byggerier kan tvinge virksomhederne til at orientere sig mod alternative løsninger. Et svar kan være eksporten, som netop nu er på vej ned
Optimismen trives blandt landets førende betonelementproducenter, som i det seneste regnskabsår leverede den højeste indtjening siden krisen. Men bag den umiddelbare glæde gemmer sig også en bevidsthed om, at tingene hurtigt kan vende igen.

Overskudsgraderne er nemlig fortsat så beskedne, at der ikke skal mange fejlslagne projekter til, før et lovende resultat kan vendes til et underskud.

Det kan Ambercon-direktør Martin Bloch skrive under på, da han kan henføre en del af årets driftsunderskud på 3,7 mio. kr. til et udskudt projekt i den tunge ende.

Samtidig har regeringen varslet et stop for flere offentlige byggerier, og det betyder, at betonelementproducenterne inden for en nær fremtid måske skal se sig om efter erstatninger for de anlægs- og sygehusbyggerier, som har bidraget pænt til aktiviteten i branchen.

Eksportfald et godt tegn

En nedgang i aktiviteten vil uundgåeligt betyde, at branchen atter rammes af overskudskapacitet, og så vil den gammelkendte problemstilling med de lave priser atter blive højaktuel.

Endelig er der eksporten, som også er på vej ned hos betonelementproducenterne. Det skal dog snarere tolkes som et sundhedstegn, lyder det fra Poul Erik Hjorth, der er direktør for Betonelement-Foreningen.

”Det er typisk et signal om, at hjemmemarkedet er på vej op. Man eksporterer ikke af lyst, da eksport ofte er forbundet med mere bøvl. En lille banal reparation, der normalt tager en halv time, bliver til noget rigtig stort, da medarbejderen måske er væk i to dage. Så indtjeningen på eksportordrer er derfor ofte mindre”, siger han.

Læs også: " Betonelementer er atter penge værd ".

Artiklen er en del af temaet Betonelement-producenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093