Det koster intet at få lagt en plan for veje og infrastruktur

Debat på Christiansborg viste, at der er opbakning til at tænke langsigtet og sammenhængende på infrastrukturområdet, skriver Asfaltindustriens direktør

Forleden var jeg og et halvt hundrede vejfolk forsamlet på Christiansborg i Venstres gruppeværelse til møde med seks trafikpolitiske ordførere.

Det var Dansk Vejforening, der stod bag dette første politiske topmøde mellem vejbranchen og de nyvalgte trafikpolitikere. Det blev til nogle spændende timer med en veloplagt og engageret debat.

Det hele startede med, at Dansk Vejforening i juni måned i år præsenterede et op-læg til en Vejfond, der som en parallel til togfonden skulle indgå i regeringsgrundlaget. Det kom den ikke til – desværre.

Men vi vejfolk giver ikke så let op. Vi hæfter os ved regeringspartiet Venstres udmeldinger om, at ”nu er det vejenes tur” – det skal vi nok sørge for, at de ikke glemmer.

Vi hører naturligvis også, at Venstre, og i øvrigt flere andre partier, siger, at kassen med vejpenge er tom. Det blev også sagt på mødet på Christiansborg, og det er godt det kom frem. For det er der to ting at sige til.

For det første er der rent faktisk penge til veje. For entreprenørerne har nemlig gjort, hvad politikerne har bedt branchen om – nemlig at gøre tingene på nye og bedre måder. Blandt andet derfor er landets motorveje de senere år blevet bygget færdige hurtigere og billigere end ventet, og derfor er der et såkaldt ”tilbageløb” til Infrastrukturfonden.

Der er tale om et milliardstort beløb, som entreprenørerne på den måde sender retur til fonden.

Foreløbig er de penge ikke brugt til veje – men det er jo tosset. For der er masser af vejprojekter, der ligger klar til at blive gennemført, det blev også sagt på mødet af blandt andet Venstre, og jo før vi kommer i gang med det vejbyggeri jo bedre – for trængslen og for væksten i samfundet.

For det andet er pengemangel netop et godt argument for en fond. Danske Anlægsentreprenører og Danske Råstoffer, der begge var med på mødet, argumenterede for, at det er en fordel, økonomisk og samfundsmæssigt, at planlægge langsigtet. Og som Asfaltindustriens formand, Hans Oluf Krog, efterfølgende uddybede i Finans:

”Med det store efterslæb, der er på vejvedligeholdelsen, kan det betale sig for politikerne at tænke mere langsigtet. Det vil give virksomhederne et bedre flow, når der er et stabilt marked. Så er man fri for at skulle tilpasse op og ned hele tiden”.

Det glæder, i parentes bemærket, ikke alene entreprenørerne men også statens eget Vejdirektorat – også de kan gøre deres arbejde bedre og mere kosteffektivt, hvis de har en lang planlægningshorisont.

Andre emner kom op i debatten – herunder behovet for, at binde Danmark bedre sammen ikke mindst i forbindelse med udbygningen af de nye supersygehuse landet over.

Danske Havne var på mødet desuden fremme med synspunktet om, at der mangler mange flere mindre vejstrækninger rundt om i landet til havnene, og at dette er en hæmsko for vækst.

Endelig var emnet ”road pricing” fremme som muligt alternativ finansiering. Det var Alternativet der fremførte argumentet, at man dels kunne reducere trængslen, dels skaffe finansiering gennem roadpricing i og ved det store byer.

Idéen blev afvist af Venstre, der mente, at der blot var tale om at beskatte de i forvejen højt beskattede billister, og af Liberal Alliance, der mente, at der teknisk bliver for bøvlet, og at man derfor risikerer at ende som IC4.

Asfaltindustrien er ikke imod roadpricing principielt – for eksempel kan ”storebæltsmodellen” med fordel tænkes i forbindelse med finansiering af broer og tunneler.

Selv om der ikke umiddelbart var opbakning til en egentlig vejfond, konstaterede dagens ordstyrer, Lotte Hansen, at der var bred opbakning til at tænke meget mere langsigtet og sammenhængende på infrastrukturområdet og i alternative modeller som OPP og ”storebæltsmodellen”.

Alt i alt er det tilfredsstillende set fra branchens side, at vi dels viste politikerne, at der er stor opbakning og lyst til at drøfte infrastruktur, og at der var bred politisk opbakning til at tænke langsigtet – om man så kalder det en Masterplan, en Infrastrukturfond eller en Vejfond.

Det koster ikke noget at få lagt en plan for veje og infrastruktur, og den udgift, der er forbundet med at vedligeholde veje og få gang i de projekter der alligevel er besluttede, er det sund samfundsøkonomi.