23948sdkhjf

Gunnar Guldbrand uden Gunnar

Punktum for generationsskifte sat med levering af 28 tons borerig
Tilløbet har været langt, og nu har far og søn taget springet. Firmaet Gunnar Guldbrand A/S er uden Gunnar. Dennis Guldbrand har overtaget virksomheden, som Gunnar Guldbrand etablerede i 1981.

”Det har hele tiden været planen, at jeg skulle overtage helt, når min far fyldte 65 år. Det er så sket nu, og dermed kunne vi afslutte generationsskiftet”, fortæller Dennis Guldbrand, som nu kan skrive både direktør og indehaver på visitkortet.

Han fejrede overtagelsen på absolut behørig vis. Nemlig med at sælge en borerig i den tunge klasse til Entreprenørfirmaet Østergaard i Vejle. En 28 tons tung Grundodrill 28N, som rummer ikke mindre end 288 meter i magasinet.

Gunnar Guldbrand gik i overført under jorden i 1977, da han som ansat begyndte at arbejde med forskellige Grundo-produkter fra den tyske producent Tracto-Technik. Fire år senere etablerede han sig som selvstændig, og siden har der stået Grundo øverst på menukortet i Tarm, hvor fru Birthe har taget hånd om det administrative.

I 2008 vendte Dennis Guldbrand hjem til firmaet, og far og søn begyndte at slå de første streger til et generationsskifte. Nu 37-årige Dennis Guldbrand er uddannet først smed og derefter ingeniør og nåede at arbejde to steder som ingeniør, inden han kom på lønningslisten i familiefirmaet.

Senior-kontor

Gunnar Guldbrand hengiver sig ikke helt og aldeles til jagt, golf og fiskeri, selv om han netop har modtaget sin første folkepension.

”Der er den fordel ved at sælge virksomheden til sin søn, at man ikke helt bliver forment adgang. Så jeg må stadig komme her, og det agter jeg at benytte mig af. 34 år med firmaet har måske givet lidt erfaring, som kan bruges til et eller andet”, siger Gunnar Guldbrand.

Rent fysisk er han rykket ind på et senior-kontor med ret til at læse avis, løse soduko eller andet efter eget valg, men med pligt til at øse af sin erfaring og give gode råd, når der er behov. Gunnar Guldbrands tidligere kontor er nu indtaget af Torben Kølbæk, som er skiftet fra værkfører til at være indkøber, sælger og kundesupport.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14