23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Byggeri i bedring

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Antallet af konkurser fortsætter med at falde, byggeaktiviteten lader til at holde nogenlunde, og ifølge blandt andre Byggefakta vil den holde tempoet nogenlunde ind i næste år. Det er da godt nyt, når man ser tilbage på de år, der er gået, og som har kostet en masse virksomheder livet i en mere end betrængt byggebranche.

Når finansloven så lægger op til stramninger, er det ikke nødvendigvis dårligt nyt, for det hele hænger jo sammen. Når der bruges færre offentlige midler, behøver man ikke opkræve helt så meget i skat. Og det er positivt for det private erhvervsliv, for så kan forbruget løsnes en anelse. Det handler fortsat om rammevilkårene for de private erhverv. Et øget offentligt forbrug er godt nok som værktøj i en tid, hvor der ikke rigtigt er andet at lave, men finanskrisen er ved at slippe sit tag i Europa, Derfor er det særdeles fornuftigt at kigge på topskatten, og på de arvebestemmelser, der gælder i erhvervslivet.

Det er rigtigt godt for kontinuiteten at lempe disse gammeldags regler. Topskatten hæmmer forbruget, og en lempelse eller fjernelse heraf vil sætte meget mere gang i erhvervslivet.

Det vil føre til en bedring i det private byggeri og måske også mere efterspørgsel i erhvervsbyggerierne.

Denne udvikling vil også være rigtigt godt hjulpet, hvis man så får lempet Planloven så by- og landområder i provinsen får lidt friere udfoldelsesmuligheder, dog med et fortsat hensyn til naturen. Og dermed er vi så i en langt mere gunstig situation, end når det er det offentlige der skal betale.

For så skaber vi mere værdi, og ikke mindst sammenhængskraft i landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235