23948sdkhjf

Byggeriets beskæftigelse stiger med 5.000 personer i år

Dansk Byggeris nyeste konjunkturupdate viser, at det går hurtigere fremad end forventet for blot et halvt år siden
Det går hurtigere fremad for den danske bygge- og anlægssektor, end Dansk Byggeri havde turdet håbe på for bare et halvt år siden.

Beskæftigelsen for 2015 er opjusteret med knap 10.000 personer i organisationens netop offentliggjorte såkaldteupdate i forhold til konjunkturanalysen i februar i år.

Dansk Byggeri vurderer branchens samlede beskæftigelse til i år at lande på 153.500. I februar lød analysen på 144.000 personer. Der forventes derefter en marginal fremgang i 2016 til 154.000 personer. Holder skønnet, indebærer det en beskæftigelsesfremgang i år på godt 5.000 personer i forhold til sidste år.

”De samlede bygge- og anlægsinvesteringer har i år ligget på nogenlunde samme niveau som i de seneste år, så forklaringerne skal findes andre steder”, siger chefanalytiker i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen, der erkender, at han er blevet positivt overrasket over den store beskæftigelsesfremgang.

De private investerer

”Den meget milde vinter har løftet niveauet på alle områder, og den ekstraordinært høje aktivitet ved renoveringer i den almene boligsektor er fortsat langt ind i år. Beskæftigelsen er også steget ved mange offentlige renoveringer, ligesom det stigende antal bolighandler har haft en positiv renoveringseffekt. Der er boliger, der bliver gjort klar til salg, og ofte skal den nyindkøbte bolig have en gang maling eller der er andre forbedringer, der skal foretages. Samtidig giver genindførelsen af Boligjobordningen mange nye job. Vi vurderer det til at være i omegnen af 4.000 nye job”, siger Finn Bo Frandsen.

Fremgang i boligbyggeri

Mens boligbyggeriet i 2013-2014 har slået historiske bundrekorder, forventer Dansk Byggeri stigende boligbyggeri i år og yderligere næste år.

Fremgangen skyldes hovedsagelig vækst i det private byggeri og beskeden vækst i det almene byggeri.

Derimod fortsætter erhvervsbyggeri på det laveste niveau siden krisen satte ind.

Anlægsområdet har de seneste år været stigende som følge af store projekter, som er spredt ud over hele landet. Dansk Byggeri forventer imidlertid, at investeringerne topper i år og falder med knap tre mia. kroner næste år. Det er især investeringerne på vejområdet, der er præget af fald de kommende år. Der er udsigt til færre penge på det statslige område til såvel anlæg af nye veje som vedligeholdelse, mens de kommunale investeringer på området forbliver uændrede.

De fremrykkede aktiviteter til Femern-forbindelsen afsluttes i år, og på grund af usikkerheden om godkendelsesprocessen på tysk side, regner Dansk Byggeri ikke med ”nævneværdig aktivitet” i 2016 på Femern-projektet.

Fakta
I sin konjunkturanalyse i februar 2015 skønnede Dansk Byggeri en samlet beskæftigelse i bygge- og anlægsvirksomhederne i 2015 på 144.000 personer og på 148.500 i 2016.
I den netop offentliggjorte konjunktur update lyder skønnet nu på 153.500 i 2015 og 154.000 i 2016.
Kilde: Dansk Byggeri.
Kilde: Proff.dk og Spar Nord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172